I denne artikel vil vi udforske emnet Den Internationale Domstol, som har skabt stor interesse og kontrovers i nyere tid. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Den Internationale Domstol fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Gennem en detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Den Internationale Domstol, samt dens indflydelse på forskellige områder af samfundet. Derudover vil vi dykke ned i historien og udviklingen af Den Internationale Domstol og fremhæve dets præstationer og udfordringer over tid. Denne artikel søger at give et omfattende og objektivt syn på Den Internationale Domstol, hvilket bidrager til debatten og forståelsen af dets betydning i nutidens verden.
![]() | |
![]() | |
Type af organisation | De Forenede Nationers hovedorgan |
Forkortelse | ICJ |
Linje | Dommer og siden 2017 præsident for ICJ Abdulqawi Ahmed Yusuf ![]() |
Placering | Haag ![]() |
Stiftet | 1945 |
Websted | icj-jig.org |
Officielle navne |
Den Internationale Domstol (International Court of Justice, ICJ) er Forenede Nationers primære juridiske organ. Domstolen har til huse i Fredspaladset i Haag, Holland. Domstolen er også kendt som Den mellemfolkelige domstol og Verdensretten. Domstolen er en efterfølger for Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje, som blev oprettet under Folkeforbundet.
Domstolen har til opgave at sørge for, at internationale love bliver overholdt. Domstolen kan kun optage sager, hvor parterne er stater, og kun hvis staterne selv indvilger i at være part. Staterne er som udgangspunkt forpligtet til at respektere domstolens afgørelser.
I 1880'erne rejste fredsbevægelsen krav om, at stridigheder mellem staterne blev løst ved voldgift, ikke som hidtil ved krig. I Danmark var det Fredrik Bajer, der rejste kravet. Under verdensudstillingen i Paris i 1889 blev der stiftet en interparlamentarisk union. Denne forening af politikere fra mange lande støttede ønsket om voldgift. Kravet blev også rejst på en konference mellem landene i Nord- og Sydamerika i 1890.
I løbet af 1890'erne blev det folkelige krav om voldgift så stærkt, at regeringerne måtte handle. I 1899 indkaldte den russiske kejser Nikolaj II til en fredskonference i Haag. Dette møde blev fulgt op med en ny fredskonference i Haag i 1907. Et af den første fredskonferences resultater var, at Den faste voldgiftsret blev oprettet i 1901. Indtil 1914 afgjorde voldgiftsretten omkring 30 sager.
Folkeforbundet vedtager i 1920, at man vil oprette Den faste domstol for mellemfolkelig Retspleje (Permanent Court of International Justice) og den begyndte at fungere i 1922. I 1933 afgør Haag-domstolen den dansk-norske strid om Nordøstgrønland.
I FN-pagten fra 1945 blev det bestemt, at Den Internationale Domstol (International Court of Justice) skulle være ét af FN's hovedorganer. De andre hovedorganer er Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd og FN-sekretariatet (generalsekretærens kontor).
Den internationale domstols hovedopgave er efter folkeretten at afgøre stridigheder mellem staterne, men der findes adskillige andre domstole og domstolslignende organer i Haag. De to andre mest kendte er:
Spire Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
52°05′11.8″N 4°17′44.4″Ø / 52.086611°N 4.295667°Ø
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |