International Telecommunication Union

I dagens artikel ønsker vi at udforske den fascinerende verden af ​​International Telecommunication Union. Fra dets fremkomst til dets indvirkning på det nuværende samfund, har International Telecommunication Union været genstand for fokus og debat på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi undersøge dens udvikling over tid, såvel som dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af livet. Derudover vil vi analysere dens relevans i den aktuelle kontekst og dens potentiale for fremtiden. International Telecommunication Union er et fascinerende emne, der aldrig stopper med at overraske os, og gennem denne artikel håber vi at kaste nyt lys over dets betydning og betydning i vores liv.

ITU medlemstater (august 2019).
ITUs fem administrative regioner.
ITU-R-regioner.      ITU-R Region 1      ITU-R Region 2      ITU-R Region 3

ITU eller International Telecommunication Union er et standardiseringsorgan, som omfatter:

  • ITU-R – Radiokommunikation
  • ITU-T – Telekommunikation
  • ITU-D – Strategier til udviklingslande

Nævn

Mens den befuldmægtigede nævn er Unionens vigtigste beslutningstagende organ, fungerer ITU-nævnet som Unionens styrende organ i intervallet mellem befuldmægtigede konferencer. Nævnet mødes hvert år.[1][2] Nævnet er sammensat af 48 medlemmer og arbejder for at sikre, at Unionen fungerer gnidningsløst, samt at overveje brede telekommunikationspolitiske spørgsmål. Nævnets medlemmer er som følger:[3]

Region A
(Amerika)
9 sæder		 Region B
(Vesteuropa)
8 sæder		 Region C
(Østeuropa og Nordlige Asien)
5 sæder		 Region D
(Afrika)
13 sæder		 Region E
(Asien og Australasien)
13 sæder
 Argentina  Frankrig  Aserbajdsjan  Algeriet  Australien
 Bahamas  Italien  Tjekkiet  Mauritius  Kina
 Brasilien  Tyskland  Polen  Egypten  Indien
 Canada  Storbritannien  Rumænien  Ghana  Indonesien
 Cuba  Sverige  Bulgarien  Tanzania  Bahrain
 El Salvador  Spanien  Kenya  Japan
 Mexico  Schweiz  Marokko  Kuwait
 United States  Tyrkiet  Nigeria  Malaysia
 Paraguay  Rwanda  Filippinerne
 Senegal  Saudi-Arabien
 Sydafrika  Sydkorea
 Tunesien  Thailand
 Uganda  United Arab Emirates

Udgivne standarder

  • G.114 – Anbefaling til forsinkelse af talesignaler
  • G.711 – A-law og -law – Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni

Se også

Referencer

  1. ^ Manhire, Vanessa, red. (2018). "United Nations Handbook". United Nations Handbook:: An Annual Guide for Those Working within the United Nations (56th udgave). Wellington: Ministry of Foreign Affairs and Trade of New Zealand: 344-47. ISSN 0110-1951.
  2. ^ "ITU Council Overview". International Telecommunication Union. International Telecommunication Union. n.d. Hentet 1. august 2019.
  3. ^ "ITU Council Membership". International Telecommunication Union. International Telecommunication Union. n.d. Hentet 1. august 2019.

Eksterne henvisninger

PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.