Christian Tiemroth (violinist)

Denne artikel vil udforske virkningen og relevansen af ​​Christian Tiemroth (violinist) i forskellige områder af det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Christian Tiemroth (violinist) spillet en grundlæggende rolle i menneskers liv, idet den har påvirket kulturelle, sociale, økonomiske og politiske aspekter. Gennem historien har Christian Tiemroth (violinist) været et genstand for undersøgelse og interesse, hvilket har skabt debatter og refleksioner over dets betydning og betydning. Gennem en kritisk analyse vil vi søge bedre at forstå Christian Tiemroth (violinist)s indflydelse på forskellige sfærer, såvel som dets nutid og fremtid i en stadig mere sammenkoblet og indbyrdes afhængig verden.

Der er flere personer med dette navn, se Christian Tiemroth.

Johan Jeronimus Christian Heinrich Tiemroth (ca. 1766 i Bøhmen eller Sachsen – 14. august 1840 på Frederiksberg) var en dansk violinist og koncertmester, far til Christian Tiemroth.

I en efterladt stambog kaldes han for »Thüringer«, og det ses, at han i sin ungdom har besøgt mange tyske stæder, Breslau, Prag, Weimar, Leipzig, Göttingen, Hamburg m.fl., rimeligvis paa fagets vegne som violinist. Til København kom han 1785, gav koncert på Det Kongelige Teater og fik året efter ansættelse i Det Kongelige Kapel, hvor han til sidst blev solospiller og koncertmester. Blandt hans elever kan nævnes Wexschall og C.E.F. Weyse. Syngemester Zinck kalder ham et sted for »en yndet, præcis og elegant Solospiller«. 1835 gik han af fra Kapellet. Han har udgivet nogle violinduetter.

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen.