Valget til den tyske rigsdag 1933

Hvis der er noget, der altid har fanget vores opmærksomhed, er det Valget til den tyske rigsdag 1933. Uanset om det er dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på populærkulturen, har Valget til den tyske rigsdag 1933 fanget opmærksomheden hos mennesker over hele verden. I denne artikel vil vi yderligere udforske virkningen af ​​Valget til den tyske rigsdag 1933, analysere dens betydning i forskellige sammenhænge og tilbyde et unikt perspektiv på dette fascinerende emne. Fra dens oprindelse til dens nuværende virkning har Valget til den tyske rigsdag 1933 sat et uudsletteligt præg på verden, og vi er glade for at dykke ned i de kompleksiteter og særheder, der gør den så relevant for så mange mennesker. Så gør dig klar til at dykke ned i den fascinerende verden af ​​Valget til den tyske rigsdag 1933 og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.

Stemmeseddel fra valget

Valget til den tyske rigsdag 1933 blev afholdt den 5. marts kort efter Rigsdagsbranden (natten mellem 27. og 28. februar).

Ved valget opnåede det regerende nationalsocialistiske parti en betydelig fremgang og blev atter Tysklands største parti. De opnåede dog ikke absolut flertal på trods af en forudgående forfølgelse af politikere fra særlig det socialdemokratiske parti og kommunistpartiet. Rigspræsident Paul von Hindenburg havde som følge af rigsdagsbranden udstedt Rigsdagsbrandforordningen, der gav mulighed for at gennemføre arrestation af en række politikere kort før valget. Valget blev overvåget af SS, SA og Stahlhelm.

NSDAP var således afhængig af stemmer fra koalitionspartneren nationalfolkepartiet, for at opnå flertal i Rigsdagen. For at løse dette problem, fik NSDAP presset bemyndigelsesloven gennem Rigsdagen, hvorved den nationalsocialistiske rigsregering kunne regere uden medvirken fra Rigsdagen. Valget blev det sidste valg til den tyske Rigsdag under Weimarrepublikken.

Samtidigt med valget, blev der også afholdt en folkeafstemning om udtrædelse af Folkeforbundet. Ved folkeafstemningen stemte 95,1 % af vælgerne for at trække Tyskland ud af Folkeforbundet.

Resultater

NSDAP var det største partiet i 33 af 35 valgkredse, Deutsche Zentrumspartei vandt to kredse i vest
NSDAP gjorde det bedst i nord og øst. Jo mørkere farve, desto større stemmeandel
Parti Stemmer i procent (ændring) Mandater (ændring)
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NDAP) 43,9 % +10,8 % 288 +92
Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) 18,3 % -2,1 % 120 -1
Kommunistische Partei Deutschlands (KPD) 12,3 % -4,6 % 81 -19
Deutsche Zentrumspartei (Z) 11,2 % -0,7 % 74 +4
Deutschnationale Volkspartei (DNVP) 8,0 % -0,3 % 52 +/-0
Bayerische Volkspartei (BVP) 2,7 % -0,4 % 18 -2
Deutsche Volkspartei (DVP) 1,1 % -0,8 % 2 -9
Deutsche Demokratische Partei (DStP) 0,9 % -0,1 % 5 +3
Christlich-Sozialer Volksdienst (CSVD) 1,0 % -0,1 % 4 -1
Deutsche Bauernpartei (DBP) 0,3 % -0,1 % 2 -1
Landbund 0,2 % -0,1 % 2 -1
Andre 0,0 % -0,9 % 0 +/-0
Total 100,0 %   647 +63

Valgdeltagelse lå på 88,74 %, en stigning på 8,2 % siden sidste valg.

Eksterne henvisninger