I denne artikel vil vi udforske Forbundsdagsvalget 2025 i dybden, et emne, der har fanget millioners opmærksomhed i de seneste år. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Forbundsdagsvalget 2025 spillet en væsentlig rolle på forskellige områder, hvilket har skabt debatter, kontroverser og overvejelser om dets betydning og relevans. På denne måde vil vi undersøge de mange facetter af Forbundsdagsvalget 2025, fra dets mest basale komponenter til dets mest avancerede applikationer, med det formål at give en omfattende og komplet vision af dette spændende emne.
Forbundsdagsvalget 2025 blev udskrevet af forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier 27. december 2024 til afholdelse 23. februar 2025.[1] Valget var en konsekvens af den tyske regeringskrise i efteråret 2024, hvor Forbundsdagen havde udtrykt mistillid til forbundskansler Olaf Scholz.[1] Stemmeprocenten endte med 82,50 % som den højeste siden genforeningen i 1990.[2]
Valgret havde tyske statsborger, der var fyldt 18 år senest på valgdagen.[3] Man havde to stemmer, hvoraf den første gik til en kandidat fra valgkredsen. Dem findes der 299 af med ca. 250.000 tyske statsborger i hver.[3] Andenstemmen handler om fordelingen af mandater.[3] Der skulle vælges 630 medlemmer til Forbundsdagen.[3] Spærregrænsen er på 5 %.[3]
Følgende partier blev valgt ind i Forbundsdagen:[4] I parentes er antal mandater.[5]
Under spærregrænsen på 5 % sluttede:[4]
Sydslesvigsk Vælgerforening er som mindretalsparti undtaget fra spærregrænsen på 5 % og er dermed også valgt ind i Forbundsdagen med et enkelt mandat.[6]
Herunder ses resultatet af valget pr. delstat og pr. valgkreds:
Resultatet pr. delstat og pr. valgkreds: | |
---|---|
![]() |
![]() |
Vindere af hver enkelt delstat. | Fordeling af mandater pr. valgkreds. |
82,5 procent af de stemmeberettigede tyskere stemte til valget
En spærregrænse, SSW som mindretalsparti er undtaget for.
Spire Denne artikel om tysk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |