Valget i Tyskland 1912

I dagens verden er Valget i Tyskland 1912 blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det er på det akademiske, professionelle eller personlige område, vækker Valget i Tyskland 1912 nysgerrigheden og opmærksomheden hos mange mennesker globalt. Gennem historien har Valget i Tyskland 1912 været genstand for undersøgelse, debat og refleksion og er fortsat et aktuelt og relevant emne i nutidens samfund. I denne artikel vil vi udforske i detaljer og udførligt virkningen og betydningen af ​​Valget i Tyskland 1912, såvel som dens implikationer på forskellige områder af dagligdagen.

Kort over stemmefordelingen

Valget i Tyskland 1912 blev afholdt den 12. januar 1912 og var det 13. føderale valg i Tyskland efter den tyske rigsgrundlæggelse. Ved dette valg fik SPD sit gennembrud og blev det største parti. Det mere end fordoblede sit antal af mandater i Rigsdagen siden valget i 1907. Valget var det sidste i Det Tyske Kejserrige, og først efter 1. verdenskrig kom der igen rigsdagsvalg i Tyskland.

Resultater

Parti Mandater
SPD
(Sozialdemokratische Partei Deutschlands) 		110
Det katolske centerparti 91
Nationalliberale
(NL - Nationalliberalen) 		45
Konservative
(DK - Deutschkonservativen) 		43
Liberale
(FVP - Fortschrittliche Volkspartei) 		42
Den polske liste
(P - Polen) 		18
Konservative nationalister
(DRP - Deutsche Reichspartei) 		14
Frisindede Liberale
(FV - Freisinnige Vereinigung) 		14
Franske og elsassiske regionalister
(A - Asatianen) 		9
Deutsch-Hannoversche Partei
(DHP - hannoverske loyalister) 		5
Antisemitter
(AS) 		10
Bondeforbundet
(BL - Bund der Landwirte) 		7
Andre 2
Den danske liste i Nordslesvig
(D - Dänen) 		1
Totalt 397

Notater: Tabellen indeholde kun de partier som blev repræsenteret i Rigsdagen.

Litteratur

  • Kaiserliches Statistisches Amt (Hrsg.): Die Reichstagswahlen von 1912. Hefte 1–3. Verlag von Puttkammer & Mühlbrecht, Berlin 1913 (Statistik des Deutschen Reichs, Bd. 250)
  • Jürgen Bertram: Die Wahlen zum Deutschen Reichstag vom Jahre 1912. Parteien und Verbände in der Innenpolitik des Wilhelminischen Reiches. Droste Verlag, Düsseldorf 1964 (Beiträge zur Geschichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien, Bd. 28)
  • Bureau des Reichstags (Hrsg.): Reichstags-Handbuch 13. Legislaturperiode. Berlin 1912
  • Carl-Wilhelm Reibel: Handbuch der Reichstagswahlen 1890–1918. Droste, Düsseldorf 2007, ISBN 978-3-7700-5284-4
  • Gerhard A. Ritter: Materialien zur Statistik des Kaiserreich 1871–1918. C. H. Beck, München 1980, ISBN 3-406-07610-6
  • Wilhelm Heinz Schröder: Sozialdemokratische Reichstagsabgeordnete und Reichstagskandidaten 1898–1918. Biographisch-statistisches Handbuch. Handbücher zur Geschichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien, Band 2. Droste, Düsseldorf 1986, ISBN 3-7700-5135-1, 355 S.
  • Bernd Haunfelder: Reichstagsabgeordnete der Deutschen Zentrumspartei 1871–1933. Biographisches Handbuch und historische Photographien. Photodokumente zur Geschichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien, Band 4. Droste, Düsseldorf 1999, ISBN 3-7700-5223-4, 425 S.
  • Bernd Haunfelder: Die liberalen Abgeordneten des deutschen Reichstags 1871–1918. Ein biographisches Handbuch. Aschendorff, Münster 2004, ISBN 3-402-06614-9, 512 S.
  • Bernd Haunfelder: Die konservativen Abgeordneten des deutschen Reichstags von 1871 bis 1918. Ein biographisches Handbuch. Aschendorff, Münster 2009, ISBN 978-3-402-12829-9, 336 S.


ValgSpire
Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.