Emnet for Inger Christensen har været genstand for interesse og debat i lang tid. I årenes løb har Inger Christensen fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster og genereret et bredt spektrum af meninger og perspektiver. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Inger Christensen spillet en væsentlig rolle på forskellige områder, der har påvirket livet for millioner af mennesker rundt om i verden. I denne artikel vil vi gå i dybden med historien, virkningen og fremtidige implikationer af Inger Christensen, hvilket giver et omfattende og indsigtsfuldt kig på dette afgørende emne.
Inger Christensen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 16. januar 1935 ![]() Vejle, Danmark ![]() |
Død | 2. januar 2009 (73 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Gravsted | Garnisons Kirkegård ![]() |
Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti ![]() |
Ægtefælle | Poul Borum (1959-1976) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Essayist, dramatiker, forfatter, børnebogsforfatter, digter, romanforfatter ![]() |
Fagområde | Essay, poesi ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (1983), Kritikerprisen (1969), De Gyldne Laurbær (1969), Kjeld Abell-prisen (1978), Tranströmerpriset (2004) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Inger Christensen (16. januar 1935 i Vejle – 2. januar 2009 i København) var en dansk forfatter. Hun var først og fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere. Forfatterskabet spænder meget bredt over eksperimenterende romaner til systemdigtning, essays, oversættelser og meget andet. Ved sin død var hun oversat til over 30 sprog.[1] I forbindelse hermed beklagede den internationale presse, at hun ikke med en Nobelpris havde opnået den hæder hendes værker berettigede hende til.[2]
Gennem sit liv modtog hun adskillige arbejdslegater, rejselegater og produktionspræmier fra Statens Kunstfond.[3] Hun var nomineret til Nordisk Råds litteraturspris to gange, i 1970 for Det, og i 1983 for digtsamlingen Alfabet.[4] Inger Christensen var medlem af Det Danske Akademi fra 1978.
I 2006 blev sonetkransen Sommerfugledalen (1991) optaget i Kulturkanonen.
Hun debuterede i 1962 med Lys og fik sit gennembrud med Det i 1969, der betragtes som et af den danske modernismes hovedværker, men samtidig også som en slags farvel til bevægelsen.
Gift igennem 17 år med Poul Borum, med hvem hun fik sønnen Peter Borum.[5]
I 2018 udkom Verden ønsker at se sig selv (digte prosa udkast): et omfattende udvalg af Christensens efterladte værker redigeret af den svenske digter og oversætter Marie Silkeberg og Peter Borum.
Spire |