Magisterkonferens
I dagens verden er Magisterkonferens blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Både på det personlige og faglige plan har Magisterkonferens udløst en stor debat og et væld af modstridende meninger. Fra dens oprindelse til dens nuværende situation har Magisterkonferens påvirket vores liv betydeligt og påvirket forskellige aspekter af samfundet. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige dimensioner og perspektiver af Magisterkonferens og analysere dens betydning og implikationer i dag.
 |
Magisterkonferens var en akademisk grad i Danmark og Norge mellem kandidat-graderne og de traditionelle doktorgrader (bl.a. dr.phil.). Den giver indehaveren ret til at kalde sig mag.art. (forkortelse for den latinske betegnelse magister artium, (de frie) kunsters lærer), hvis graden er i humaniora, mag.scient., hvis den er i naturvidenskab og (kun i Danmark) mag.scient.soc., hvis den er i sociologi. Ofte bruges betegnelsen magister dog. I 1978 blev magisterkonferensen nedlagt ved de naturvidenskabelige fag, og i 2007 fulgte de humanistiske fag trop.
Den består ud over indholdet i kandidat-graden bl.a. af en udvidelse af specialet. Graden blev indført i Danmark i 1848 som supplement til de eksisterende embedseksamener. Uddannelsen sigtede mod, at kandidaten skulle blive beskæftiget med videnskabeligt arbejde. Undertiden blev magistergraden opnået i fortsættelse af at have opnået kandidatgraden i samme fag.
I dag gennemfører forskningsinteresserede som regel i stedet en ph.d.-uddannelse som overbygning på en kandidatuddannelse.
Graden mag.art. (humaniora/samfundsvidenskab) eksisterede i Norge fra 1921 til 1990erne. Mag.scient. (naturvidenskab) eksisterede i Norge fra 1921 til 1977. I Norge var magistergraden en 7–8-årig grad, hvor arbejdet med den videnskabelige afhandling normalt tog mindst 3 år.