I dag vil vi tale om Tegnsætning. Dette er et emne, som har fået stor aktualitet i nyere tid, og det er vigtigt at studere det til bunds for at forstå dets indflydelse på vores samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Tegnsætning, fra dens oprindelse og udvikling til dens indflydelse på forskellige områder. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver, der findes på Tegnsætning, for at tilbyde en omfattende og objektiv vision. Uden tvivl er Tegnsætning et emne, der inviterer til refleksion og debat, og vi er sikre på, at denne artikel vil være berigende for vores læsere.
Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Tegnsætning er tegn, mere konkret skrevne symboler, der anvendes i en tekst, men som ikke svarer til fonemer (lyde) eller leksemer (ord og sætninger). De tjener kun til at tydeliggøre teksten og tolke den.
Tegnsætningsregler er specifikke for den enkelte sætnings sprog, tidsperiode og sammenhæng. Reglerne ændrer sig konstant som sproget udvikler sig.
I Danmark findes tegnsætningsreglerne i de af Dansk Sprognævn udarbejdede Retskrivningsregler. [1]
Følgende tegn bruges i dansk tegnsætning: [2]
![]() |
Følgende tegn anvendes også som typografiske symboler, men er ikke tegnsætningstegn:
Desuden findes en række andre specialtegn, der bruges i tekster til diverse formål:
I denne genre findes også accenttegn, der bruges til at skelne mellem forskellige lyd-tolkninger af sædvanligt skrevne bogstaver eller til at lægge særligt tryk på nogle stavelser.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |