Udeladelsesprikker

Udeladelsesprikker (engelsk: ellipsis) er to eller normalt tre punktummer, .. eller …, som bruges i tegnsætning til at indikere noget bevidst udeladt, eksempelvis som del af citater.^[1] Udeladelsesprikker bruges også i matematisk notation til at angive manglende elementer i en liste eller et udtryk, såsom 1, 2, 3, … eller 1 + 2 + … + n.

Udeladelsesprikkerne er opfundet af inderne.^[2]

Udeladelsesprikker bruges, hvis der er tale om et uddrag fra et citat eller anden reference. Man kan for eksempel ud fra følgende tekst:

Tyskland, hvis økonomi for tiden blomstrer, er et spændende land.

– lave følgende uddrag ved brug af udeladelsesprikker:

Tyskland  er et spændende land.

Hvor man fjerner den indskudte sætning, der ikke betyder noget for citatet i den kontekst, hvor man vil citere det. Man kan lige netop i denne sætning også tale om sproglig ellipsis.

I matematisk notation bruges udeladelsesprikker til at indikere manglende elementer i en liste:

${\displaystyle 1+2+3+\cdots +n}$

Her er det dog vigtigt, at det naturligt kan gennemskues, hvordan følgen forløber. Man kan for eksempel ikke skrive:

${\displaystyle 1+\cdots +n}$

Da der jo er mange muligheder for at komme fra 1 til n.

Det kan også bruges til åbne lister – for eksempel mængden af nuller i cosinus-funktionen

${\displaystyle \left\{\pm {\frac {\pi }{2}},\pm {\frac {3\pi }{2}},\pm {\frac {5\pi }{2}},\cdots \right\}}$

Det kan også bruges i en matrix som:

${\displaystyle {\begin{bmatrix}e_{0,0}&\cdots &e_{i,0}\\\vdots &\ddots &\vdots \\e_{0,j}&\cdots &e_{i,j}\end{bmatrix}}}$

I nogle programmeringssprog bruges en variant af udeladelsesprikkerne med 2 punktummer til at indikere liste og intervaller – for eksempel i Ada eller Perl:

foreach (1..100)

Ovenstående instruktion vil i Perl iterere fra heltallene 1 til og med 100.

I andre programmeringssprog bruges udeladelsesprikker til at indikere, at flere variabler, der ikke er angivne, kan bruges til en funktion – for eksempel i C:

void func(const char* str, ...);

Ovenstående angiver, at funktionen func først tager et argument, der skal være en hukommelsesadresse og derefter kan tage et valgfrit antal argumenter af valgfrie typer. Således kan den kaldes som:

func("input-streng", 1);
func("input-streng", 1, true);
func("input-streng", "anden streng", 4, 3, 2, 0.1, "tredje streng");

Dog vil de ovennævnte programmeringssprog kræve, at der bruges tre almindelige punktummer – og ikke ét tegn med udeladelsesprikker.

Udeladelsesprikker kan enten laves som tre på hinanden følgende punktummer uden mellemrum ( ... ) eller via de i Unicode dertil egnede tegn:

• Almindelige udeladelsesprikker, U+2026: …
• Lao-udeladelsesprikker, U+0EAF: ຯ
• Mongolske udeladelsesprikker, U+1801: ᠁

Til matematisk notation findes:

• Lodrette udeladelsesprikker, U+22EE: ⋮
• Midterstillede vandrette udeladelsesprikker, U+22EF: ⋯
• Nedefra-og-op diagonalle udeladelsesprikker, U+22F0: ⋰
• Oppefra-og-ned diagonalle udeladelsesprikker, U+22F1: ⋱

I TeX

I typografi-programmet TeX findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret:

• Udeladelsesprikker i bunden: \ldots: ${\displaystyle \ldots }$
• Udeladelsesprikker i midten: \cdots: ${\displaystyle \cdots }$
• Udeladelsesprikker i diagonalt: \ddots: ${\displaystyle \ddots }$
• Udeladelsesprikker lodret: \vdots: ${\displaystyle \vdots }$

• Typografi
• Matematik