I denne artikel vil vi udforske Bindestreg og dens indvirkning på det moderne samfund i detaljer. Bindestreg har været et emne for diskussion og undersøgelse i årevis, og dets virkninger kan ses i forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin oprindelse til sin nuværende indflydelse har Bindestreg formet den måde, vi interagerer, tænker og opfører os på. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge, hvordan Bindestreg har udviklet sig over tid, og hvilke implikationer det har for fremtiden. Denne artikel vil give et dybt og indsigtsfuldt syn på Bindestreg og dets relevans i den moderne verden.
Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Bindestregen ( - eller ‐ )[1][2] er et symbol brugt i grammatisk tegnsætning. Den bruges til at lave sammensatte ord eller adskille stavelser ved linjeskift.[3] Den er ikke at forveksle med tankestregen, der blandt andet kan se ud som –, — eller ―. Bindestreger skrives uden afstand (mellemrum) til de omgivende orddele.[4]
Bindestregen bruges ved specielle former for sammensatte ord. For eksempel ved sammensætning af fremmedord eller forkortelser:
Og ligeledes ved sammensætning med tal:
Hvad almindelige ord angår, kan man vælge at bruge bindestreg hvis det letter læsningen. Hvis man således finder
besværlig at læse, kan man vælge at skrive:
Bindestregen kan også indsættes ved lange, sammensatte ord til at præcisere betydningen og delingen:
Ved linjeskift bruges bindestregen til at dele stavelserne i et ord over flere linjer:
Ved sådanne orddelinger er der en række regler, som man så vidt muligt skal søge at overholde.
Det skal så vidt muligt undgås, at bogstaver står helt alene, hvis en enkelt vokal udgør en stavelse:
Sådanne 1-bogstavsstavelser skal undgås. Enten skal hele ordet flytte linje, eller også skal flere stavelser stå på hver linje:
Hvis et ord naturligt er sammensat af flere ord, skal disse ord så vidt muligt deles op:
Her skal ordet hellere deles op, så de to ord kommer hver for sig:
I sådanne situationer skal man dog passe på, at man ikke deler efter sædvanlige stavelsesregler (som var det ét, sammenhængende ord), men deler korrekt mellem ordene. Det hedder ikke:
I stedet skal ordene deles korrekt:
Ved nogle datoformater bruges bindestreg ofte til at adskille:
Men sædvanlige danske datoformater benytter dog ikke bindestreger:
Bindestreger kan angive intervaller mellem to tal eller en forbindelse mellem to ord:
I denne betydning kan man også benytte tankestreg – her skal der i modsætning til bindestregen være mellemrum før og efter tegnet:
Der er dog også trykte skrifter der anvender tankestregen til intervaller uden at sætte mellemrum omkring:
Bindestreger anvendes nogle gange i stedet for tankestreger – fx til at markere indskudte sætninger. Det er ikke korrekt på tryk,[6] men almindeligt i sammenhænge, hvor man ikke har nem adgang til en rigtig tankestreg – fx i e-mails.
I angivelse af intervaller er det en fejl at sætte mellemrum før og efter bindestregen (mens tankestreger omvendt skal have mellemrum før og efter).
I matematik bruges et tegn, minus, som ligner enten en bindestreg eller en tankestreg. Det benyttes til subtraktion og negation.
I ASCII-tegnsættet findes bindestreg som tegn nummer 45 ( - ), og dette tegn kaldes også for minus-tegn og bruges også hertil – samt bliver brugt til tankestreger, hvis disse ikke er tilgængelige. I Unicode findes der dog både dette tegn (som U+002D), men der findes også en decideret bindestreg ( ‐ , U+2010) og et decideret minus ( − , U+2212) – sammen med en lang række tankestreger.
Se Wiktionarys definition på ordet: |