I den følgende artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Tølløsebanen på nutidens samfund. Siden dens fremkomst har Tølløsebanen skabt kontrovers og debat, hvilket har tiltrukket sig opmærksomhed fra eksperter og mennesker i alle aldre og interesser. Gennem årene har Tølløsebanen vist sig at have en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen, lige fra måden vi kommunikerer på til måden vi forbruger information på. I denne artikel vil vi diskutere, hvordan Tølløsebanen har formet vores kultur, påvirket vores beslutninger og udfordret vores opfattelser, samt de mulige fremtidige implikationer af dets tilstedeværelse i vores samfund.
Tølløsebanen | |
---|---|
![]() | |
Overblik | |
Type | Jernbane |
System | Privatbane |
Endestationer | Tølløse Holbæk Dianalund Slagelse |
Antal stationer | 12 |
Drift | |
Åbnet | Høng - Tølløse 22. december 1901, Slagelse - Høng 1. maj 1898 (som del af Slagelse-Værslev-banen) |
Ejer(e) | Lokaltog |
Operatør(er) | Lokaltog |
Karakter | Lokalbane |
Rullende materiel | Primært IC2, enkelte afgange med Lint 41. |
Teknisk | |
Antal spor | Enkelt |
Sporvidde | 1.435 mm |
Elektrificering | Nej |
Strækningshastighed | 120 km/t |
Tølløsebanen er oprindeligt anlagt af Høng-Tølløse Jernbane (HTJ). Siden 1. juli 2015 har trafikken på banen været varetaget af Lokaltog.
Strækningen Høng-Tølløse, der åbnedes 22. december 1901, er den oprindelige strækning. Strækningen blev besluttet anlagt som en del af jernbaneloven af 8. maj 1894.
Samtlige stationer er tegnet af arkitekten Heinrich Wenck.
Desuden trafikeres strækningen Høng-Slagelse med persontrafik. Strækningen Slagelse-Høng-Gørlev er en del af den tidligere DSB-strækning Slagelse-Værslev.
Region Sjælland diskuterede Tølløsebanens fremtid på regionsrådsmøde den 8. maj 2014.[1]
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |