I dagens verden er Svendborg-Nyborg Banen et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning i dag, er Svendborg-Nyborg Banen blevet et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag har Svendborg-Nyborg Banen været genstand for dybdegående analyser af eksperter inden for forskellige discipliner, som søger at forstå dens natur og dens indvirkning på forskellige områder bedre. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Svendborg-Nyborg Banen og dens betydning i nutidens verden.
Svendborg-Nyborg Banen (SNB) var en jernbane mellem Svendborg og Nyborg på Østfyn 1897-1964. Den blev anlagt som privatbane og drevet af Sydfyenske Jernbaner (SFJ). Dette selskab blev overtaget af DSB i 1949, så SNB endte med at være statsbane.
Banen var med i den store jernbanelov fra 1894. Koncessionen blev givet 22. december 1894, hvorefter anlægsarbejdet straks blev påbegyndt.
Banen havde fra starten sin egen station – Svendborg N eller Svendborg Lokalstation – lige over for DSB's Svendborg Station. I 1902 blev ekspeditionen flyttet til statsbanestationen på den anden side af skinnerne, og SNB's station blev ilgodsekspedition. Senere har Postvæsenet brugt den som pakkepostcentral. Banen havde også egen station i Nyborg – Nyborg Lokalstation, som efter DSB's overtagelse hed Nyborg Syd. Den blev også ekspeditionssted for DSB's bilfærge Heimdal, der i 1930 indledte sejlads med biler mellem Nyborg og Korsør.
I 1917-19 blev der anlagt en oliehavn på halvøen Avernakke syd for Nyborg. Hertil blev der lagt et sidespor fra SNB lidt syd for den nuværende vej Vænget.
Alle stationer og holdepladser undtagen Holmdrup havde læssespor med sporskifte i begge ender og evt. stikspor. Skårup, Gudme, Hesselager og Frørup havde desuden et langt krydsningsspor.
Stationsbygningerne blev tegnet af statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck. De er alle bevaret undtagen Skårup, der blev revet ned i 1960'erne, og Nyborg Syd, der begyndte at synke i den ene ende allerede inden den var færdig, og blev afløst af en moderne stationsbygning i 1934. Den var tegnet i funktionel stil med fladt tag af Sydfyenske Jernbaners baneingeniør A. Bagger. I 1965 blev den også revet ned.
11 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt. De længste strækninger er 4 km mellem Svendborg og Holmdrup og 2 km mellem Vindinge og Nyborg.