Sukkerproduktion i Dansk Vestindien

I dagens verden er Sukkerproduktion i Dansk Vestindien blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på populærkulturen, er Sukkerproduktion i Dansk Vestindien et emne, der vækker nysgerrighed og debat på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og perspektiver relateret til Sukkerproduktion i Dansk Vestindien, og analysere dets betydning og implikationer i nutidens verden. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi søge at uddybe forståelsen af ​​Sukkerproduktion i Dansk Vestindien og tilbyde en omfattende vision, der giver læserne mulighed for at dykke ned i dette fascinerende emne og udvide deres viden om det.

En typisk sukkerplantage i Vestindien.

Sukkerproduktion i Dansk Vestindien, nu de Amerikanske Jomfruøer, var en vigtig del af øernes økonomi i over 200 år.[1] Længe før øerne blev en del af USA i 1917, benyttede Danmark sig af øerne, særligt Sankt Croix, til dyrkning af sukkerrør. Det begyndte i starten af 1700-tallet og i 1800 blev der dyrket sukkerrør på over 30.000 hektar,[1] hvilket var med til at give Sankt Croix navnet "Vestindiens Have".[2][3] Den sidste sukkerfabrik på øen lukkede i 1966.

Referencer

  1. ^ a b Shaw, Earl B. (1933). "St.Croix:A Marginal Sugar-Producing Island". Geographical Review. American Geographical Society. 23 (3): 414-422. doi:10.2307/209627. JSTOR 209627.
  2. ^ U.S. Virgin Islands: a guide to national parklands in the United States Virgin Islands. Volume 157 of National Park handbooks series, United States. National Park Service. Division of Publications, Government Printing Office. 2001. s. 88. ISBN 0-912627-68-9.
  3. ^ Schulterbrandt, Gail (oktober 2005). "Bay Rum:A Niche of Distinction in VI History". St. John Historical Society. Hentet 6. november 2010.
Spire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.