Styx

I dag går vi ind i den fascinerende verden af ​​Styx, et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mennesker rundt om i verden. Styx er et relevant emne i nutidens samfund og har skabt en række diskussioner og debatter på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og perspektiver af Styx, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Vi vil dykke ned i dens relevans i populærkulturen, dens indflydelse på politik og dens implikation i folks daglige liv. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Styx.

For alternative betydninger, se Styx (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Styx)
Overfarten over Styx, illustreret af Gustave Doré.

Styx (græsk Στύξ, "had" og "afsky") er navnet på floden, der danner grænse mod Hades, det græske dødsrige. Den omtales af Hesiod, Homer, Vergil og Dante.[1] I græsk mytologi er der fem underjordiske floder: Styx, Phlegeton (= den flammende), Akheron (= sorg), Lethe (= glemsel) og Kokytos (= gråd).[2] Styx bruges også som betegnelse for underverdenen.

I dag menes Styx at være identificeret med Mavronéri (= Sort vand).[3] Pausanias red ind i Chelmos-bjergene i Arkadien og forklarer, at på vej til ruinbyen Nonacris så han Styx, som han beskriver som et vandfald, der sildrer over klippen.[4]

Etymologi

Udsigt mod Chelmos-bjergene og Styx.

Ordet "Styx" er af samme rod som dansk "styg" (= grim).[5] En af Plutos måner, opdaget i 2012, fik navnet Styx.[6]

Gudinden Styx

Styx.

Styx er også navn på gudinden over floden af samme navn. Hun var en af okeaniderne, der legede med Persefone i blomsterengen, da Hades bortførte hende til underverdenen.[7] Gudinden Styx var den første, der (efter råd fra sin far Okeanos) meldte sig som allieret, da Zeus erklærede krig mod titanerne. I titanernes kamp medbragte Styx sine børn med Pallas: Nike (Sejr), Zelos, Bia og Kratos (Styrke).[8] Zeus takkede hende for indsatsen ved at give hendes vandløb ansvar for, at gudernes eder overholdes. I Theogonien fortæller Hesiod, at hvis en af guderne ville aflægge ed ved Styx, hentede gudinden Iris et bæger fyldt med vand fra floden, og guden, der sværgede, hældte vandet ud.[9] Hesiod fortæller videre, at brød den pågældende sit ord, tvang Zeus ham til at drikke et bæger vand netop fra Styx. Vandet "slår guderne ned i en ond trance (koma). Ude af stand til at bevæge sig, trække vejret eller spise, taber de angrebne guder stemmen i et helt år, og er afskåret fra de andre guder i ni år." [10]

Alexander den Store og Styx

Plutark, Arrian, Diodorus Siculus, Justin og andre af oldtidens historikere gengiver rygter om, at Alexander den Store kunne være død som følge af en forgiftning med ophav i Styx' vand, der blev anset for at være så ætsende, at det kunne opløse en hvilken som helst beholder bortset fra en, der var fremstillet af hestehove.[11] Nyere forskning bemærker også, at Alexanders symptomer under sygdommen sammenfaldt med det, guderne angiveligt risikerede ved en forgiftning med vand fra Styx. Blandt andet mistede han stemmen.[12]

Akilles og Styx

I én version af historien om helten Akilles, dyppede hans mor Thetis (som også regnedes som mor til gudinden Styx) ham som lille i Styx for at gøre ham usårlig. Det lykkedes også, bortset fra, at hun holdt ham efter hælen, da hun dyppede ham i vandet – og den blev dermed hans sårbare punkt, hans akilleshæl.[13]

Færgemanden Phlegyas

Man kan læse, at færgemanden Charon fragter de døde til Hades over Styx; men i de antikke kilder, samt hos Dante, var det på floden Acheron, Charon var færgemand. I Æneiden er det ved Acheron, Æneas ser Charon nægte at fragte døde over, fordi de - forklarer sibyllen - ikke er blevet ordentligt begravet.[14] Dante giver i sin Guddommelige Komedie Phlegyas, søn af Ares, rollen som færgemand på Styx, som i værket beskrives som helvedes femte cirkel, hvor de vrede og vrantne straffes.[15]

Referencer

  1. ^ Styx | Gyldendal - Den Store Danske
  2. ^ Arthyr Cotterell: Alverdens Mytologier (Paragon Books 2005)
  3. ^ "Kalavrita: The Water of Styx". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 15. juli 2015.
  4. ^ "As you go from Pheneus to the west, the left road leads to the city Cleitor, while on the right is the road to Nonacris and the water of the Styx...A water trickles down the cliff, called by the Greeks the water of the Styx", hentet fra: http://www.theoi.com/Text/Pausanias8B.html
  5. ^ 892 (Svensk etymologisk ordbok)
  6. ^ "Pluto - Moons | Planets - NASA Solar System Exploration". Arkiveret fra originalen 3. marts 2017. Hentet 28. april 2017.
  7. ^ "Styx was one of the Okeanides who were playing with Persephone in a flowery meadow when Haides seized and carried her to the Underworld", hentet fra: http://www.theoi.com/Khthonios/PotamosStyx.html
  8. ^ The Iliad: (The Stephen Mitchell Translation) - Homer - Google Books
  9. ^ "When one of the gods was to take an oath by Styx, Iris fetched a cup full of water from the Styx, and the god, while taking the oath, poured out the water. (Hes. Theog 775.)", hentet fra: http://www.theoi.com/Khthonios/PotamosStyx.html
  10. ^ http://web.stanford.edu/dept/HPS/MayorStyx12.pdf Arkiveret 22. juni 2015 hos Wayback Machine (s. 3)
  11. ^ "Plutarch, Arrian, Diodorus, Justin, and other ancient historians report that rumors of poisoning arose after the death of Alexander in Babylon in 323 B.C. Alexander’s close friends suspected a legendary poison gathered from the River Styx in Arcadia, so corrosive that only the hoof of a horse could contain it", hentet fra: http://www.ancient.eu/article/272/
  12. ^ "Notably, some of Alexander's symptoms and course of illness seem to match ancient Greek myths associated with the Styx. He even lost his voice, like the gods who fell into a coma-like state after drinking from the river", hentet fra: http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/greece/7924855/Alexander-the-Great-poisoned-by-the-River-Styx.html
  13. ^ Greek Mythology: Achilles
  14. ^ The Aeneid Book 6 Summary & Analysis | SparkNotes
  15. ^ Inferno Cantos VII–IX Summary & Analysis | SparkNotes

Eksterne henvisninger