Skovsende (Lyksborg)

I dag er Skovsende (Lyksborg) et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Siden sin opdagelse har Skovsende (Lyksborg) skabt stor interesse og har været genstand for adskillige undersøgelser og undersøgelser. Dets indvirkning på det moderne samfund er ubestridelig, og dets relevans fortsætter med at vokse over tid. I denne artikel vil vi udforske alt relateret til Skovsende (Lyksborg) i dybden, fra dets oprindelse til dets mulige implikationer i fremtiden. Vi vil analysere forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området, samt tilbyde relevant og opdateret information om Skovsende (Lyksborg).

Skovsende beliggende mellem Fredskov og det forhenværende Holnæs Nor.
Parcelhuse i Skovsende.

Skovsende (dansk) eller Schausende (tysk) er en landsby i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten. Den ligger desuden nordøst for Lyksborg by i det nordlige Angel, Sydslesvig. Landsbyen blev første gang nævnt i 1668 og hører historisk under Munkbrarup Sogn (Munkbrarup Herred). Den har sit navn fra det nærliggende Fredskov (Friedeholz)[1].

Nord for Skovsende ligger det 1929 inddigede Holnæs Nor. Øst for Skovsende ligger Pugum Sø, Draget og Bogholm (Bockholm) med Bogholmvig. Området umiddelbart syd for Skovsende kaldtes for Skidehulvej, Skidenhulvej (Schiedenhohlweg) eller Ulnæs (Ullniß)[2]. Her oprettede Christian 4 1668 fire husmandssteder [3]. Navnet Skidehulvej henviser til beliggenheden ved en moradsig hulvej[4].

I 1772 blev der anlagt et større teglværk ved Skovsende[5]. I 1896 blev der oprettet et fyrtårn, som i 1964 blev erstattet af det nuværende Holnæs Fyr[6].

I anden halvdel af 1900-tallet blev der bygget flere parcelhuse samt to ved kysten beliggende højhuse.

Trivia

Den danske nazist Frits Clausens bedstefar stammede fra Skovsende[7].

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 571
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 425
  3. ^ Johannes von Schroeder: Topographie des Herzogthums Schleswig, Oldenburg/Holstein 1854, side 481
  4. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 346
  5. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, bind 2, København 1864, side 250
  6. ^ Flensburger Tageblatt/shz: Seezeichen für Dänen und Deutsche – Quelle: https://www.shz.de/9396101 ©2018
  7. ^ John T. Lauridsen: Føreren har ordet!: Frits Clausen om sig selv og DNSAP, København 2003, side 62


54°51′14.6″N 9°34′16.2″Ø / 54.854056°N 9.571167°Ø / 54.854056; 9.571167