Mårkær

I dagens verden er Mårkær blevet et emne af stor relevans og interesse. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, økonomien, politik eller folks daglige liv, har Mårkær formået at fange opmærksomheden fra forskellige sektorer og publikum. Som tiden skrider frem, er interessen for Mårkær steget, hvilket genererer endeløse debatter, forskning og modstridende meninger. I denne sammenhæng er det vigtigt fuldt ud at forstå, hvad Mårkær er, hvad dets implikationer er, og hvordan det påvirker samfundet som helhed. Derfor vil denne artikel behandle emnet Mårkær på en bred og detaljeret måde for at tilbyde en bred og komplet vision om dets betydning og indflydelse i nutidens verden.

Mårkær
Gård i Mårkær
Gård i Mårkær
Gård i Mårkær
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Mårkær
Coat of arms of Mårkær
Mårkær ligger i Tyskland
Mårkær
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Sønder Brarup
Borgmester Karl-Jürgen Peters (CDU)
Statistiske data
Areal 14,42 km²
Højde 27-70 m
Indbyggere 967 (31/12/2018)
 - Tæthed 67 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24405
Tlf.-forvalg 04646
Koordinater 54°40′0″N 9°42′46″Ø / 54.66667°N 9.71278°Ø / 54.66667; 9.71278
Hjemmeside www.mohrkirch.de
Beliggenhed af kommune Mårkær i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Mårkær (tysk: Mohrkirch) er en landsby og kommune beliggende cirka 20 kilometer sydøst for Flensborg og 12 kilometer nord for Slien i det centrale Angel i Sydslesvig på vandskellet mellem Østersøen og Nordsøen. Administrativt hører kommunen under under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland. I kirkelig henseende hører landsbyen under Bøl Sogn. Sognet strakte sig over både Strukstrup Herred og Mårkær Herred (Gottorp Amt), da området tilhørte Danmark.

Byen opstod omkring Mårkær Kloster. På dansk findes også skrivemåden Maarkjær.

Geografi

Arealanvendelsen i området er overvejende landbrug med spredt bebyggelse og skovstrækninger. Af skove kan nævnes den 22 ha store Bovstrup Skov (nord for Mårkær), den 19 ha store Eslingskov (Eslingholz, sydvest for Mårkær)[1] og den 10 ha store Kønholtkjær (Köhnholtkjer, sydvest for Mårkær).[2][3] Skovene fungerede som statsejede danske domæneskove, nu i delstatens eje. Dertil kommer skoven ved Abildbjerg (Appelberg) og Kisberdam (Kiesperdiek).

Til kommunen hører Abildbjerg (Appelberg), Bovstrup (Baustrup), Hjortmos(e) (Jordmoos), Horskobbel (Hosskoppeln), Kalvehave (Kälberhagen), Kisberdam (Kiesperdiek), Kræmmersten (Krämersteen), Langdel (Langdeel), Mølmark (Möllmark), Norge (Norwegen), Nykobbel (Niekoppel), Paddeborg (Pattburg), Skredstrup (Schrixdorf, angeldansk Skrejstrup), Smedegade (Schmiedestraße), Spending (Spenting) og Sverig (Schweden). Den nuværende kommune samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Sønder Brarup kommunefællesskab (Amt Süderbrarup).

Historie

Kommunen blev dannet ved kommunalreformen i 1972 ved sammenlægningen af Mårkær-Vesterskov (Mohrkirchwesterholz) og Mårkær-Østerskov (Mohrkirchosterholz).

Stednavnet er sammensat af -kær og mår eller glda. marth, Morth (oldnordisk mōr) for et skovområde.[4][5] Mårkær var oprindelig en adelig gård, der 1365 tilhørte Emke Limbak, der havde oprettet de byer og bymarker Burtorpe (nu: Bovstrup) og Spending. Disse ejendomme solgtes 1391 til den katolske Antoniterorden fra klostret i Tempzin/Meklenborg, der oprettede her i Angel et nyt kloster. Klosteret fik efterhånden flere besiddelser i egnen omkring Mårkær og i Ny Herred. Endnu 1536 opføres pateren til Mårkær blandt Hertugdømmet Slesvigs prælater. Efter reformationen blev klosteret i 1541 nedlagt og omdannet i kongelig domænegård. I 1778 blev gårdens ejendomme samlet i det nyoprettede Mårkær Herred.

Stednavnet Kisberdam (Kiesperdiek) er første gang nævnt 1648. Navnet henføres til kirsebær.[6] Kalvehave er første gang nævnt 1680 og referer til dyrnavnet kalv, måske var stedet landsbyens kalveeng.[7] Forleddet Abild- i Abildbjerg står for et æbletræ, stedet opstod som kådnersted fra Skredstrup[8]. Skredstrup henføres til personnavnet Skrik, måske af dan. skrige.[9]

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 181
  2. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 419
  3. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 518
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 462
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 279
  6. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 401
  7. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 368
  8. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 51
  9. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 248