Pugum Sø

I dagens verden er Pugum Sø blevet et relevant emne, der påvirker forskellige sektorer af samfundet. Siden dens fremkomst har Pugum Sø genereret en række diskussioner og debatter, der har fanget eksperternes og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter relateret til Pugum Sø, analysere dets oprindelse, udvikling og konsekvenser på forskellige områder. Vi vil også behandle de forskellige meninger og perspektiver, der eksisterer omkring Pugum Sø, samt de mulige løsninger eller tiltag, der foreslås for at imødegå de udfordringer, det udgør. Denne artikel søger at give et omfattende og opdateret syn på Pugum Sø med det formål at fremme en informeret og berigende debat om dette emne, der er så relevant i dag.

Pugum Sø (på tysk Pugumer See) er navnet på to mindre søer og et fredet naturområde beliggende nord for Lyksborg i Angel i Sydslesvig. Hele området udgør et areal på 89 ha. Administrativt hører Pugum under Lyksborg by i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Området består af to mindre søer, krat, buskskov og sumpskov med få næringskrævende arter.

Pugum er første gang nævnt 1781. Søen var tidligere en sidearm af Holnæs Nor, som blev inddæmmet fra fjorden og dermed omdannet til sø. Efterhånden tilgroede dele af søen, og den blev opsplittet i to mindre småsøer, hvoraf Gammel Pugum nu er næsten udtørret. Mens den større sø (Ny Pugum) regnes til Skovsende, regnes Gammel Pugum traditionelt under Fredskov[1].

Området med birk, el og ask er i konstant udvikling hen mod tæt skov. Det er voksested for en række sjældne plantearter som ulvefod, fjerbregne, dunet steffensurt, slangetunge, dunbregne og elfenbenspadderok samt tilflugtssted for mange fuglearter som ravn, rørdrum og rørhøg[2].

Pugum Sø indgår med andere naturområder ved Flensborg Fjord i et fælles habitatområde under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt[3]

Noter

  1. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 76
  2. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 153
  3. ^ Naturstyelsen Tyskland: FH DE 1123-393

54°51′0″N 9°34′26″Ø / 54.85000°N 9.57389°Ø / 54.85000; 9.57389