Skansepalæet

I denne artikel skal vi udforske i detaljer Skansepalæet og dens indflydelse på vores samfund. Skansepalæet er et meget diskuteret emne, der har skabt kontroverser på forskellige områder. I årenes løb har Skansepalæet spillet en afgørende rolle i folks liv, og har påvirket kultur, politik, økonomi og mange andre områder. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give et klarere billede af Skansepalæet og dets betydning i den moderne verden.

Skansen set fra Strandvejen.
Skansepalæet set fra parken

Skansen og Skansepalæet i Aarhus, der blev opført som hotel i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, er tegnet i nybarok/skønvirkestil af Hjalmar Kjær.[1] Bygningerne er oprindeligt opført og indrettet som hotel for Landsudstillingen med 210 værelser og 430 senge.[2] Efter udstillingen blev husene ombygget til patricierlejligheder. Ejendomskomplekset "Skansen" består af Strandvejen 34-36 samt Heibergsgade 25-27. "Skansepalæet", Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Alle 35-37, er beslægtet.[3]

Skansen og Skansepalæet følger omtrent den bebyggelsesplan, som Hack Kampmann og Charles Ambt udarbejdede for Marselisborg-området. Planen rummede boulevarder, pladser og beplantninger, træk, der endnu kan ses. Hensigten var også at lokke velstillede mennesker til bydelen, og lejlighedernes standard var over datidens gennemsnit.[3]

Husene er inspireret af både nybarok og jugendstil og opført i røde teglsten med groft tilhuggede granitsokler.[1] Bygningerne har en meget sammensat karakter, som bliver understreget af det syv etager høje borglignende hjørnetårn, forskudte højder og forskellige gavlkviste, altaner og karnapper.[1]

Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær skanse, som den tyske feltherre Wallenstein lod opføre på den sydlige indfaldsvej under Trediveårskrigen, da han belejrede Aarhus i 1627.[2] Skansen blev udbygget efter at Aarhus atter blev svensk besat i 1644 og skansen udbygget[4]:61. Arealet blev i 1898 købt af godsejer H.P. Ingerslev, på Marselisborg og samtidigt indlemmet i Aarhus Kommune.

Galleri

  • Indgangsparti til Heibergsgade 32, Skansepalæet.
    Indgangsparti til Heibergsgade 32, Skansepalæet.
  • Dør i Skansen i Heibergsgade.
    Dør i Skansen i Heibergsgade.
  • Skansens terrasse.
    Skansens terrasse.
  • Trappen til Heibergsgade.
    Trappen til Heibergsgade.
  • Trappen til terrassen set tæt på fra Strandvejen.
    Trappen til terrassen set tæt på fra Strandvejen.
  • Trappen til terrassen set fra Strandvejen.
    Trappen til terrassen set fra Strandvejen.
  • Strandvejen 36, Skansen.
    Strandvejen 36, Skansen.
  • Parti af Skansepalæet set fra Heibergsgade.
    Parti af Skansepalæet set fra Heibergsgade.

Referencer

  1. ^ a b c "Skansen og Skansepalæet (Skanseanlægget), Århus". Arkiveret fra originalen 9. marts 2016. Hentet 18. juni 2013.
  2. ^ a b Johan Bender, Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, ISBN 978-87-641-0296-3, side 72
  3. ^ a b Ejerforeningen Skansen
  4. ^ Harry Bjørnbak; E. Mogensen; Zenia Grejs Pedersen; G. Nielsen (1993), Det var på Frederiksbjerg ..., ISBN 87-984775-0-1, Wikidata Q101246041

56°8′46.05″N 10°12′29.78″Ø / 56.1461250°N 10.2082722°Ø / 56.1461250; 10.2082722