Skanse (forsvarsanlæg)

I artiklen præsenteret nedenfor vil emnet Skanse (forsvarsanlæg) blive behandlet ud fra en tværfaglig tilgang med det formål at give en omfattende og komplet vision af dette problem. Forskellige perspektiver og synsvinkler vil blive undersøgt, der giver læseren mulighed for at forstå vigtigheden og relevansen af ​​Skanse (forsvarsanlæg) i forskellige sammenhænge og situationer. Gennem en detaljeret og stringent analyse vil vi søge at belyse lidt kendte eller oversete aspekter, for at berige viden og forståelse om Skanse (forsvarsanlæg).

Rostock Warnemünde med skanse.
For alternative betydninger, se Skanse. (Se også artikler, som begynder med Skanse)

En skanse er et jordværk beregnet til defensiv kamp.

Konstruktion

Skansen anlægges ved at opkaste volde, kaldet brystværn, bagved hvilke skansen bemandes og hvorfra man kæmper. Forsvarsstillinger fra renæssancen til det 20. århundrede bestod ofte af flere indbyrdes forbundne eller indenfor gevær- og kanonild koblede skanser.

Skanser anvendtes tidligere i stor udstrækning i befæstede stillinger, som det kendes fra Dybbøl. Skansers grundrids har i tidens løb ændret sig og været meget forskellige, men det oftest anvendte og bedst egnede dannede som regel en lukket polygon, hvoraf en trekant eller pileformet vold vendte mod den forventede fjende. De fremadvendende linjer mod den forventede angrebsretning kaldes facer, siderne kaldes flanker og den bagudvendende linje struben. Skansers sårbarhed over for artilleriild ledte til den næste udvikling af befæstede forter, der for manges vedkommende følger samme princip. Et eksempel på skansernes videreudvikling er f.eks. Københavns Befæstning, der er det uden undtagelse dyreste offentlige anlægsarbejde i Danmarkshistorien.

Skanser var som regel udstyret med traverser og med overdækkede rum til beskyttelse mod artilleriilden samt omgivet af et hindringsbælte.

Lynette

En skanse, der er åben bagtil, dvs. uden strube, kaldes en lynette.

Se også

Kilde