Shemá Jisrael

I dagens verden er Shemá Jisrael et yderst relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos folk i alle aldre og interesser. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, økonomien eller populærkulturen, er Shemá Jisrael blevet et konstant samtale- og analysepunkt for både akademikere, eksperter og nysgerrige. Gennem årene har Shemá Jisrael udviklet sig og genereret dybe debatter, såvel som vigtige fremskridt, der har markeret milepæle i historien. I denne artikel vil vi søge at udforske de forskellige facetter af Shemá Jisrael og analysere dens indflydelse på vores liv.

Første afsnit af Shemá Jisrael på hebraisk.

Shema Jisrael er de første to ord i en af de mest centrale tekststykker/sætninger fra Torah og regnes derfor af nogen som den jødiske trosbekendelse. Sætningen, der er nævnt i 5. Mosebog[1] lyder i sin fulde længde:

"Hør, Israel! Herren er vor Gud, Herren er én." (שְׁמַע יִשְׂרָאֵל, Shema Yisrael YHWH Eloheinu YHWH Echad)[2]

Derved fastslås den strenge monoteisme, der er karakteristisk for jødedommen.

Sætningen ovenfor ledsages i gudstjenesten af tre andre fragmenter fra Torah. I det første befales den enkelte jøde at elske Gud af hele sit hjerte, hele sit sind og med hele sin evne. Dernæst påbydes den enkelte jøde at lade "disse ord hvile" i sit hjerte, at indprente sine børn dem, at skrive dem på sine dørstolper (deraf reglen om mezuzot) og at "binde dem som et tegn på sin arm" og "som ornamenter mellem øjnene" – deraf reglen om tefillin.

Det andet tekstfragment handler om Guds belønning og straf, hvis man overholder/bryder hans lov. Det tredje fragment drejer sig om buddet om tzitzit.

Referencer

  1. ^ 5 Mos 6,4
  2. ^ Oversættelse efter Bent Melchior: Femte Mosebog, København 1987