I dagens verden er Monoteisme et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder af samfundet. Fra politik og økonomi til kultur og teknologi har Monoteisme fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden. Med sin indflydelse på menneskers dagligdag og dens indflydelse på den globale beslutningstagning er Monoteisme blevet et konstant interessepunkt for både forskere, opinionsdannere og almindelige borgere. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Monoteisme og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af det moderne liv.
Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god. Guden opfattes som verdens skaber, og griber ind i menneskenes verden.[1]
Monoteisme kan således kontrasteres med polyteisme, troen på og dyrkelsen af flere guder, eller ateisme, der betegner det slet ikke at tro på nogen guder. En særstilling indtager henoteismen, hvor man dyrker én gud, men ikke benægter andre guders eksistens (kaldes også monolatri).
De religioner, der har præget den vestlige kultur mest i de sidste årtusinder har været monoteistiske, og de to p.t. største religioner er da også monoteistiske, men i et videre kulturhistorisk perspektiv har polyteismen historisk set været mere udbredt.
Verdens første monoteist regnes for at være den egyptiske konge Akhenaton som i sin regeringstid (1365 f.Kr. – år 1346 f.Kr.) midlertidigt fik afskaffet den egyptiske polyteisme og i stedet indsat solguden Aton som eneste gud.
Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |