I dagens artikel skal vi tage fat på emnet Kashrut, et problem, der har skabt stor interesse og debat i nyere tid. Kashrut har fanget opmærksomheden hos folk med forskellige baggrunde, fra eksperter på området til dem, der lige er begyndt at udforske dette emne. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og synspunkter relateret til Kashrut, med det formål at give en omfattende og berigende vision om denne sag. Fra dets indvirkning på samfundet til dets globale implikationer vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der giver os mulighed for at forstå relevansen og kompleksiteten af Kashrut i dag.
Kashrut (fra hebraisk כַּשְׁרוּת ) er læren om, hvilke former for mad og hvilke kombinationer af mad som er kosher — det vil sige, rituelt egnede for mad efter halakha. Mad der ifølge den jødiske religion udtrykkeligt ikke er tilladt, kaldes for treifah (treif, טרפה). Sidstnævnte begreb stammer fra et ord der refererer til dyr, der er dræbt af et rovdyr.
De grundlæggende regler for kashrut findes i Tredje Mosebog. De er siden blevet udviklet i den mundtlige tradition, Mishna og Talmud.
Blandt reglerne for kosher findes forbuddet mod at anvende samme gryde til kød- og mælkeprodukter. Det har sit udspring i et skriftsted i Bibelen, som siger, at »du må ikke koge et kid i dets mors mælk« (2 Mos 23:19). Derudover er skaldyr forbudt, og kød må kun spises hvis det stammer fra en rituel slagtning. Jødisk rituel slagtning, schæchtning, er forbudt i blandt andet Sverige og Schweiz under påberåbelse af dyrevelfærd.