Rådmand
Denne artikel analyserer Rådmand fra forskellige perspektiver for at forstå dens betydning og relevans i dag. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på kulturen er Rådmand blevet et emne af stor interesse for mennesker i alle aldre og sektorer. I denne retning vil dens oprindelse, dens udvikling over tid og de forskellige meninger og teorier, der kredser om den, blive udforsket. Ligeledes vil dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder blive undersøgt, med det formål at give en omfattende og komplet vision af Rådmand.
En rådmand er politisk leder af en magistratsafdeling eller forvaltning i en kommune. Det er kun de større kommuner: Århus, Odense, og Aalborg, der bruger rådmandstitlen. Lederen af magistraten (magistratsafdelingerne under ét) og byrådet er borgmesteren. Rådmandshvervet er lønnet.
Frederiksberg Kommune bruger rådmandstitlen anderledes. Her drejer det sig om medlemmerne af økonomiudvalget, som samtidig kaldes magistraten.
Københavns Magistrat havde borgmestre samt rådmænd indtil 1970, hvor rådmændene blev afskaffet ved kommunalreformen. Derudover havde de københavnske omegnskommuner, der havde opnået den såkaldte "Gentofte-status" også rådmænd frem til 1970.
I tidligere tider også benævnt som oldermand[kilde mangler].
I mindre kommuner varetages tilsvarende funktioner af formændene for de politiske udvalg under byrådene. I København svarer fagborgmestrene mere eller mindre til rådmændene.
Se også
 | Spire Denne artikel om ledelse i teori eller praksis er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |