Nu om dage er Riksdagen et relevant emne, som har fået stor betydning i samfundet. Med teknologiens fremskridt og ændringer i social dynamik har Riksdagen fanget opmærksomheden hos et bredt publikum. Fra sin oprindelse til i dag har Riksdagen været genstand for undersøgelser, debatter og refleksioner, der har bidraget til dens udvikling og forståelse. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Riksdagen, analysere dens indvirkning på hverdagen, dens implikationer på forskellige områder og de fremtidige perspektiver, der er forudset for dette emne.
Sverige |
![]() Denne artikel er en del af: |
|
|
Andre lande • Politik |
Riksdagen er Sveriges parlament og har 349 medlemmer med Sveriges riksdags talman som formand. Riksdagen er beliggende i Riksdagshuset på Helgeandsholmen i Stockholm. Rigsdagen bestod med Andra kammaren i perioden 1867 til 1970 af to kamre. I dag har den et kammer.
På svensk (det ene af Finlands officielle sprog) hedder det finske parlament også Riksdagen – det finske navn er Eduskunta.
Den svenske rigsdags mandatfordeling er efter valget i september 2014 blev som følger:
× | Blok | Mandater | Procent |
---|---|---|---|
1 | Alliance for Sverige | 141 | 39,4% |
2 | De rødgrønne | 159 | 43,6% |
3 | Sverigedemokraterne | 49 | 12,9% |
De rødgrønne blev dermed den største gruppe, uden dog at have absolut flertal. Tungen på vægtskålen var Sverigedemokraterna, som ingen af de to store blokke dog ville samarbejde med. Den tiltrædende statsminister, Stefan Löfven, dannede regering med Miljöpartiet med Vänsterpartiet som parlamentatrisk grundlag.
Spire Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |