I dagens verden er År blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det er en debat om betydningen af År i det moderne samfund, År's indvirkning på økonomien eller blot fascinationen af historien om År, har dette emne fanget manges opmærksomhed. Ydermere har År genereret endeløs forskning, debatter og diskussioner, der har ført til en større forståelse og påskønnelse af dens betydning. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af År, analysere forskellige perspektiver og give et omfattende syn på dette emne, der er så relevant i dag.
Et år er den tid, det tager Jorden at foretage en omkredsning af Solen. Et tropisk middelsolår er 365,24219878 døgn målt mellem to på hinanden følgende forårsjævndøgn.[1] I Danmark anvendes den gregorianske kalender til at tælle dagene i et år og til at angive årstal. Man anvender skudår for at tilpasse kalenderår til middelsolår.
Det meteorologiske år regnes fra 1. december.[2] I norrøn tid ønskede man hinanden "ár og friďr" – rigdom og fred. Året var løseligt inddelt i sommer- og vinterhalvår. Sommeren var den produktive tid (såtid, fåremåned og hømåned), vinteren var hvile- og forbrugstid, hvor ritualerne overtog, især i forbindelse med julefejringen.[3]
Ordet "år" har samme rod som engelsk year og tysk Jahr (plattysk Johr); beslægtet med græsk hôros, tid, og latinsk hōra, time.[4]
På norrønt betegnede ordet "år" ikke kun solåret, men havde også betydningen "frugtbarhed", hvoraf modsætningen uår, der betyder et år med sult og nød grundet misvækst og svigtende avlinger.[5]
Spire Denne artikel om et år, årti, århundrede eller årtusinde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |