Perm (geologi)

I dagens verden er Perm (geologi) fortsat et grundlæggende og spændende emne, der tiltrækker opmærksomhed fra både akademikere, videnskabsmænd, fagfolk og entusiaster. Betydningen af ​​Perm (geologi) kommer til udtryk på forskellige områder, fra medicin til teknologi, gennem politik og kultur. Gennem historien har Perm (geologi) været genstand for undersøgelse og debat, hvilket har demonstreret dets relevans og indflydelse på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Perm (geologi), fra dets oprindelse og udvikling til dets nuværende indflydelse, med det formål at give et omfattende overblik over dette fascinerende og konstant skiftende emne.

Denne tidsperiode er en del af
jordens historie.
Æon: Phanerozoikum
Æra: Kænozoikum
Neogen (nutid)
Palæogen
Æra: Mesozoikum
Kridt
Jura
Trias
Æra: Palæozoikum
Perm
Zechstein
Rotliegendes
Karbon
Devon
Silur
Ordovicium
Kambrium
Superæon: Prækambrium
Æon: Proterozoikum
Æon: Arkæikum
Æon: Hadal
En rekonstruktion af en Gorgonops whaitsi, som angriber en Titanosuchus ferox.
For alternative betydninger, se Perm. (Se også artikler, som begynder med Perm)

Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden[1], mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig. Starten af Perm defineres ved første optræden af conodonten Streptognathodus wabaunsensis og sidste optræden af ammonitslægten Prouddenites[2]

I slutningen af Permtiden sker den største masseuddøen, hvor måske op til 95% af alle arter uddøde.[3]

Danmark lå i Perm på samme breddegrad som det nuværende Sahara. Samtidig var Danmark ikke et havområde, som det ofte har været, men derimod tør landjord. I Tidlig Perm var der et ørkenlandskab med efterfølgende arkose/sandstensaflejringer kaldet Rotliegendes. I Sen Perm var Danmark et sabkha-miljø dvs. ørkenlandet periodisk blev overskyllet med havvand og grundet landets lave breddegrad og det meget lave vand, fordampede Solen vandet og efterlod kalk CaCO3, gips CaSO4 . 2H2O, anhydrit CaSO4, store mængder af stensalt NaCl og i få tilfælde kalisalte KCl. Disse cykliske evaporitter kaldes for Zechstein og vidner om fem mere eller mindre komplette inddampninger af havvand. Da stensalt har en massefylde på 2,2 kg/liter og sedimentære bjergarter massefylder på 2,3 til 2,6 kg/liter, har saltet lige siden prøvet at nå oven på de efterfølgende aflejringer. Dette sker i form af saltpuder og saltdiapirer. Halokinesen danner oliefælder, der gør olieindvinding rentabel, da olien koncentreres i mindre områder.

Planteliv

Forskellige permiske forsteninger.

I Perm kom de første frøplanter (nøgenfrøede gingkoer) og neoptere insekter (foldevinger f.eks. biller). Fra slutningen af Perm kendes der første fossiler af Voltziaceae hvorfra alle nåletræer på den nordlige halvkugle nedstammer.

Litteratur og kilder

  • Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
  1. ^ Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
  2. ^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
  3. ^ 19. januar 2013, videnskab.dk: Jordens største masseudryddelse var ikke alene


GeologiSpire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.