I dagens verden har Kænozoikum fanget mange menneskers opmærksomhed på grund af dens betydning og indflydelse på forskellige aspekter af livet. Fra dets relevans på uddannelsesområdet til dets indflydelse på arbejdspladsen har Kænozoikum vakt interesse hos akademikere, eksperter og fagfolk fra forskellige discipliner. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter af Kænozoikum, analysere dens udvikling over tid, dens implikationer i nutidens samfund og dens projektion ind i fremtiden. Derudover vil vi undersøge de muligheder og udfordringer, som Kænozoikum repræsenterer, samt de mulige implikationer det har på menneskers dagligdag. Vi er ved at tage på en opdagelses- og refleksionsrejse omkring Kænozoikum, et emne, der aldrig stopper med at overraske og skabe debat i det globale samfund.
Denne tidsperiode er en del af jordens historie. |
Æon: Phanerozoikum
|
Superæon: Prækambrium
|
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (græsk: kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum. Opdelingen af tiden i æraer går tilbage til det 19. århundrede. Kænozoikum omfatter tidsperioden fra 65,5 millioner år siden til i dag.
Kænozoikum er opdelt i de tre perioder Kvartær, Neogen og Palæogen.
Kænozoikum er pattedyrenes tidsalder. Igennem Kænozoikum udviklede pattedyrene sig fra nogle små simple former til både landlevende, havlevende og flyvende pattedyr. Kænozoikum er også savannernes tid – eller symbiosen mellem dækfrøede planter og insekter. Fugle udviklede sig også betydeligt i Kænozoikum.
Geologisk er Kænozoikum æraen hvor kontinenterne flyttede sig til deres nuværende placeringer. Australien deltes fra Gondwanaland og "drev" nordpå; Antarktis flyttede sig til sin nuværende position over Sydpolen; Atlanterhavet blev bredere – og senest er Sydamerika kortvarigt blevet landfast med Nordamerika.
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |