Jura (geologi)
I dagens artikel skal vi tale om Jura (geologi), et emne der har fået betydelig relevans i de senere år. Jura (geologi) er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og mennesker i alle aldre, da dets indflydelse mærkes i forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem artiklen vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Jura (geologi), fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på det nuværende samfund. Derudover vil vi dykke ned i dets mulige implikationer og fremtidige udfordringer. Denne artikel søger at tilbyde et omfattende perspektiv på Jura (geologi) med det formål at give læseren et mere komplet og opdateret syn på dette fascinerende emne.
| Denne tidsperiode er en del af Jordens geologiske historie. |
Æon: Phanerozoikum
|
Superæon: Prækambrium
|
For alternative betydninger, se Jura (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jura)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden[1]. Jura underinddeles i epokerne Lias, Dogger og Malm i kronologisk rækkefølge. Starten på Jura defineres som første optræden af ammonitten Psiloceras planorbis[2]
Kuhjoch i Karwendel Alpine Park anses fra sommeren 2011 som det gyldne søm, referencepunktet for overgangen mellem Trias og jura.[3]
Kildebjergarten til nordsøolien, Kimmeridge Clay, blev aflejret i Jura.
Planter og dyr
Hele Mesozoikum, dog mest fra og med Jura kaldes dinosaurernes tidsalder, fordi de størrelsesmæssigt dominerede på landjorden. I Jura fandtes det største rovdyr nogensinde, Liopleurodon, en pliosaur der kunne blive 20 meter lang. Der var også andre store havkrybdyr. De hybodonte hajer lå lavere i fødekæden, sammen med saltvandskrokodillerne. Der var også en slægtning til Liopleurodonen kaldet Kronosaurus der levede på samme tidspunkt. I slutningen af Jura blev de mindre rhamphorhynchide[4] flyveøgler udskiftet med de større pterodactyle flyveøgler[5]. Skiftet skyldtes sandsynligvis konkurrence fra jurafuglene, der bedre kunne tåle rifter i vingerne fra kviste o.lign.
Se også
Litteratur og kilder
- Iltmangel og svovlbrinte holdt livet tilbage. Videnskab.dk
- Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
- ^ Geologisk Nyt nr. 3/10, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
- ^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
- ^ "The Golden Nail in Karwendel Alpine Park". Arkiveret fra originalen 6. maj 2021. Hentet 9. november 2012.
- ^ De små rhamphorhyncide flyveøgler var på størrelse med krager og jagtede insekter imellem træerne. Hvis vingemembranen blev revet i stykker af kviste, var dyret prisgivet. De større rhamphorhynchide flyveøgler (op til 3 m vingefang) levede af fisk.
- ^ De pterodactyle flyveøgler fandtes som mellemstore til enorme (op til 12 m vingefang fra Kridt) og levede af fisk, ådsler og større byttedyr.
| Foregående: | Jura | Efterfølgende: |
| Trias | Kridt |
 | Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |