I denne artikel vil vi behandle Nemesis (bog), et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos folk fra forskellige områder og profiler. Nemesis (bog) er et meget omdiskuteret emne, der har givet anledning til modstridende meninger, som har genereret et bredt spektrum af analyser, diskussioner og refleksioner. Siden starten har Nemesis (bog) været genstand for undersøgelse, forskning og spekulation, hvilket har vakt nysgerrighed og bekymring hos dem, der søger at forstå, uddybe og forstå dets implikationer og konsekvenser. Gennem årene har Nemesis (bog) udviklet sig og har positioneret sig som et relevant emne i forskellige sammenhænge, der dækker sociale, politiske, økonomiske, videnskabelige og kulturelle aspekter. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver, tilgange og debatter relateret til Nemesis (bog), med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision af dette spændende emne.
Nemesis er titlen på en Agatha Christie krimi fra 1971. Miss Marple må forlade den fiktive landsby, St. Mary Mead, hvor hun bor, for at følge sporene efter et muligt justitsmord. Det er den sidste roman, Christie skrev om amatørdetektiven Miss Marple. Hun døde ung – Miss Marples sidste sag, udkom i 1976 og var skrevet under anden verdenskrig.
Den stenrige Mr. Rafiel mødte Jane Marple i Det caribiske mysterium. [1]. Rafiel er død af svær sygdom. Posthumt beder han i et brev Jane Marple om at deltage i en busrejse til forskellige slotte og herregårde , hvor han også minder hende om, at hun i Caribien havde præsenteret sig som Nemesis. [2]
Miss Marple har få spor at følge i sin søgen efter offer og evt. gerningsmand i en drabssag. Men da en rejsedeltager bliver dræbt under mystiske omstændigheder, og det viser sig, at afdøde var i besiddelse af oplysninger om et offer for en forbrydelse, går hun i aktion. Kredsen af mistænkte er stor, 12 buspassagerer og tre søstre, der bor på en ældre ejendom på den rute, bussen passerer.
I Nemesis giver Christie læseren indblik i Jane Marples tanker og forestillinger i langt videre udstrækning end i tidligere romaner. Hvor hun tidligere udadtil har virket forvirret som et led i sine bestræbelser på at få de mistænkte til at opfatte hende som uskadelig, er hun i dette tilfælde forvirret og glemsom i sine tankerækker.
Jane Marples tanker om ungdommens manglende moralbegreber, forældres forsømmelighed overfor opdragelsen af deres børn samt fordomme mod udlændinge kan opfattes som et ekko af den 80-årige Christies egne synspunkter. [4] Der er dog også den mulighed, som altid i en Christie, at der er tale om et røgslør, som skal tilsløre de ægte spor
Anmelderne betegnede bl.a. denne roman som