Det kringlede hus

I dagens verden er Det kringlede hus et problem, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. Uanset om det er i den personlige, arbejdsmæssige, sociale eller politiske sfære, har Det kringlede hus fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dens virkning har skabt debat, kontrovers og en voksende interesse for at forstå dens implikationer og konsekvenser. Fra forskellige perspektiver har Det kringlede hus formået at påvirke vores liv på uventede måder, udfordre etablerede paradigmer og stille nye udfordringer for fremtiden. I denne artikel vil vi fuldt ud udforske virkningen af ​​Det kringlede hus, og hvordan det har transformeret vores virkelighed i de seneste år.

Det kringlede hus er titlen på en roman af Agatha Christie, som blev udgivet i England i 1949 med originaltitlen Crooked House. Den kombinerer genrerne kriminalroman og spændingsroman. Kriminalkommisær Taverner og hans uformelle assistent, Charles Hayward optræder ikke i andre af Christies romaner.

Plot

Charles Hayward, der netop er vendt tilbage fra udenrigstjenesten i Cairo, er fast besluttet på at gifte sig med Sophia Leonides. Imidlertid bliver hendes bedstefar, den særdeles velhavende Aristide Leonides, myrdet, og da Sophia er blandt de mistænkte, giver Charles' far, der er overordnet politiofficer ved Scotland Yard, sønnen muligheden for at medvirke ved opklaringen.

Der foregår dog ikke megen egentlig opklaring, og der er ikke egentlige beviser mod nogen af de mistænkte. Kompositionen med få spor og den romantiske affære er typiske for Christies tidligere spændingsromaner. [1] Motivet kan muligvis findes i den afdødes testamente, som er omgærdet med en del mystik, men det kan også være begrundet i had til "den lille, grimme, dynamiske despot". [2]

Sophias 11-årige lillesøster, Josephine, som altid lytter ved dørene, har tilsyneladende kendskab til morderens identitet, men hun fortier oplysninger for politiet. Charles forsøger at vinde hendes tillid og beskytte hende mod morderen, som måske frygter, at hun kender sandheden. Det er imidlertid en af de mistænkte, der afslører sandheden til sidst. Pointen afsløres i Agatha Christies fortælleteknik.

Charles' far holder en længere belæring om morderes karaktertræk, som måske kan give læseren et fingerpeg om, hvem der står bag drabet. [3] Han forklarer bl.a., at mordere er forfængelige og har trang til at vise omverdenen, hvor dygtige de er, men også er ensomme, fordi de er nødt til at skjule deres ugerning.

": Men da han ikke kan tale med nogen om, hvordan han gjorde det, kan han i alt fald tale om selve mordet – diskutere det, fremsætte teorier, endevende det om man så må sige". [4] Meget tyder på, at dette er forfatterens eget synspunkt; Hercule Poirot, som ikke er tilstede her, deler ved flere lejligheder lignende synspunkter.[5]

Anmeldelser

Anmeldere karakteriserer normalt denne roman som en god Christie med en interessant pointe. [6]

Danske udgaver

  • Wangel;Wøldike; 1990.
  • Aschehoug; 3. udgave; 2007
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, nr. 48); 1960. Titel Det mærkelige hus

Noter

  1. ^ "Det vil være synd at sige, at efterforskningen i Det kringlede hus er af høj kvalitet". Osborne 1982, s. 152
  2. ^ Jf. Det kringlede hus, s. 52
  3. ^ Det kringlede hus , s. 88-90
  4. ^ Det kringlede hus, s. 89
  5. ^ Bl.a. under opklaringen af Mord for åbent tæppe og Dommen er afsagt
  6. ^ Jf. Barnard (1980) s. 190; Osborne (1982), s. 152.

Litteratur

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)