Dødens tempel

I dagens verden er Dødens tempel et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med en gennemslagskraft, der strækker sig til forskellige aspekter af hverdagen, er Dødens tempel blevet et omdrejningspunkt for diskussioner, debatter og refleksioner. Uanset om det er spørgsmål relateret til sundhed, teknologi, politik eller kultur, har Dødens tempel formået at skabe voksende interesse blandt mennesker i forskellige aldre, professioner og kulturelle baggrunde. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der gør Dødens tempel til et relevant emne i dag, og udforske de forskellige perspektiver og bidrag, som dette emne bringer til vores forståelse af verden omkring os.

For den amerikanske film fra 1918, se Dødens Tempel (film fra 1918)

Dødens tempel (en: Dead Man's Folly) er en Agatha Christie krimi fra 1956, der udkom på dansk i 1961, hvor Hercule Poirot tilkaldes af Ariadne Oliver, som er nervøs for, at en selskabsleg, hvor hun har arrangeret en morderjagt, kan udvikle sig til et ægte mord. Det viser sig, at hun har ret i sin antagelse.

Plot

I denne roman, der er fortalt i tredje person tillader Christie, at læseren får et større indblik i Poirots vaner og tanker, end det normalt er tilfældet. I 16. kapitel går denne tankevirksomhed, hvor han af og til også taler lavmælt med sig selv, så vidt, at han udbryder: "Jeg kan ikke længere sidde her i en lænestol og bare tænke. Nej, jeg må tage toget til Devon.." [1].

Handlingen udspiller sig på et landsted i den fiktive landsby Nassecombe, men er baseret på Christies eget hjem, Greenway House, som hun og Max Mallowan købte i 1939. [2]

I Dødens tempel har Miss Oliver en fremtrædende rolle og skønt hun ofte virker irriterende på Poirot, behandler han hende høfligt og opmærksomt. Dette betaler sig, idet det er forfatterindens talestrøm om plottet i sin morderjagt, der bringer ham på sporet af morderen i den egentlige drabssag. Det meste af opklaringen er baseret på logik, idet de egentlige spor er få og afsløres sent i fortællingen. [3]

Anmeldelser

Bogen anses for en traditionel Christie.[4]

Danske Udgaver

  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, nr. 35); 1958.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, nr. 44); 1969.

Referencer

  1. ^ Dødens tempel, s. 124
  2. ^ Jf. Osborne (1982), s.180
  3. ^ Det er ved afsløringen et åbent spørgsmål, om der er tilstrækkelige beviser til at opnå en dom i sagen mod en person, der er "hård..uden barmhjertighed og uden samvittighed" Dansk udgave (1969). s.154
  4. ^ jf. Osborne (1982], s. 180 og Barnard (1980), s.191, som ikke mener, den lever op til hendes bedste fra 1930'erne.

Litteratur

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)