I den følgende artikel vil vi i detaljer undersøge emnet Muskel og dets indvirkning på forskellige områder af samfundet. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling vil vi analysere dens indflydelse på menneskers daglige liv såvel som på det faglige og uddannelsesmæssige område. Med et kritisk og reflekterende blik vil vi undersøge de forskellige aspekter relateret til Muskel, fra dets konsekvenser til de muligheder det giver. Gennem interviews, forskning og konkrete eksempler vil vi dykke ned i dette emne for at forstå dets relevans og mulige implikationer. Tag med os på denne opdagelses- og undersøgelsesrejse om Muskel!
Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus"[1]) er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm. Muskelceller indeholder kontraktive filamenter, som bevæger sig forbi hinanden og ændrer cellens størrelse. De klassificeres som skeletmuskulatur (tværstribet), hjertemuskulatur eller glat muskulatur. De producerer styrke og skaber bevægelse. Muskler kan enten skabe bevægelse af hele organismen eller bevægelse af indre organer. Hjerte- og glat muskulaturs sammentrækning sker ubevidst og er nødvendig for overlevelse. Eksempler er sammentrækningen af hjerte og peristaltikken, som skubber mad gennem fordøjelsessystemet. Frivillige sammentrækninger af skeletmuskulatur bevæger kroppen og kan finkontrolleres. Fx bevægelsen af øjnene eller af quadriceps i låret. Kroppen har 639 muskler.
Der findes tre typer muskler:
Hjerte- og skeletmuskler er stribet, da de indeholder sarkomerer og er pakket ind i meget regulære bundter. Mens skeletmuskler ligger i regulære, parallelle bundter, ligger hjertemuskler i forgrenede og usædvanlige vinkler. Stribede muskler sammentrækkes og slapper af i korte, intense træk hvorimod glatte muskler har længere eller næsten permanente sammentrækninger.
Skeletmuskler er delt i flere undertyper:
En tværstribet muskel har tre funktioner: den kan arbejde i lang, kort og statisk form.
Antagonist betyder, at musklen har en modsat virkning på bevægelsen i et led.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |