Bronkie
I dagens verden er Bronkie blevet et emne, der vækker stigende interesse i samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på dagligdagen eller dets indflydelse på den kulturelle sfære, har Bronkie fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dens fremkomst har Bronkie været genstand for debat, undersøgelse og forskning, og dens betydning er ikke blevet mindre med tiden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Bronkie og dens betydning i den moderne verden, analysere dens udvikling, dens virkning og dens relevans i dag.
Bronkie betegner i anatomien de forgreninger, som tilsammen danner bronkietræet i lungerne. Startende med hovedbronkierne, der afslutter luftrøret (trachea) og begynder henholdsvis venstre og højre lunge.
Hver lungelap modtager en lapbronkie, dvs. en overlaps- og underlapsbronkie på begge sider, samt en mellemlapsbronkie til højre lunge. Disse deler sig i segmentbronkier til de 10 bronko pulmonale segmenter i hver lunge. Under den stadige forgrening bliver bronkierne mindre og mindre, indtil de når en diameter på ca. 1 mm, og går over i bronkiolerne, som til slut ender i lungeblærer (alveoler). Bronkierne er omgivet af bruskringe hvis formål er at holde luftvejene åbne.
Bronkiernes vægge er opbyggede af et skelet af uregelmæssigt brusk, inden for hvilken der er en ring af glat muskulatur; herunder findes slimhinden med slimproducerende kirtler i væggen, og inderst beklædes slimhinden af respiratins epitel med slimproducerende celler og cilier.