I Deisme's verden er der mange ting, vi kan udforske og opdage. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Deisme været et emne af konstant interesse og har vakt nysgerrighed hos mange mennesker. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Deisme og udforske dens forskellige facetter, fra dens historiske aspekter til dens implikationer i dag. Langs disse linjer vil vi opdage, hvordan Deisme har udviklet sig over tid, og hvordan det har sat sit præg på menneskeheden. Gør dig klar til en opdagelsesrejse og læring om Deisme. Lad os komme igang!
Deisme (Latin: Deus = Gud) er betegnelse for troen på, at der findes en gud, men at denne ikke griber aktivt ind i verdens gang. Gud har skabt verden som et perfekt funktionelt system, der kan køre af sig selv, hvorfor Gud derfor ikke aktivt behøver at gribe ind i verden.
Dette gudsbegreb står inden for monoteismen, men i kontrast til f.eks kristendommens og jødedommens gudsbegreber. Deismen følger dog jødedommen og kristendommen på en del vigtige punkter, da den også hævder, at Gud har skabt verden og står uden for verden, men da den i en forstand ser verden som et perfekt urværk, der kører af sig selv uden Guds indgriben, adskiller den sig ligeledes på afgørende punkter fra disse tre religionsopfattelser. Deisme var en rationaliseret måde at se kristendommen på, som var skabt på kritikken af kristendommen i oplysningstiden. Nu mentes det, at Gud havde skabt verden og naturlovene men ikke griber ind. Man begyndte at se på religiøs tolerance, religionsfrihed. Eksempelvis mener Ludvig Holberg, at Gud er naturen selv, og verden har skabt sig selv. Også filosoffer mente, at man skulle begrunde ud fra en antireligiøs tankegang, man skulle bruge rationalet.
Yderligere påstår opfattelsen, at teologien udelukkende skal bygge på rationalet uden henvisning til åbenbaringer, (da disse er umulige ifølge deismen), eller autoriteter.
Opfattelsen opstod i 1600-tallet og var især udbredt hos oplysningsfilosofferne.