Maurice Papon
Denne artikel vil behandle emnet Maurice Papon, som har været genstand for interesse og debat på forskellige områder. Maurice Papon har fanget forskeres, eksperters og offentlighedens opmærksomhed på grund af dets relevans i den aktuelle kontekst. For at give et samlet og detaljeret syn på Maurice Papon vil relevante aspekter, historisk baggrund, fremtidsperspektiver og mulige implikationer blive analyseret. Denne udforskning vil give os mulighed for at forstå vigtigheden af Maurice Papon i dagens samfund og dets indflydelse på forskellige områder. Igennem artiklen vil der blive undersøgt forskellige tilgange, meninger og empiri, som vil bidrage til at berige forståelsen af Maurice Papon og dens implikationer.
| Maurice Papon | |
|---|---|
_-_53Fi1793_(Maurice_Papon).jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 3. september 1910  Gretz-Armainvilliers, Frankrig |
| Død | 17. februar 2007 (96 år) Pontault-Combault, Frankrig |
| Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
| Gravsted | Gretz-Armainvilliers |
| Politisk parti | Rassemblement pour la République, Unionen af Demokrater for Republikken |
| Far | Arthur Papon |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, faculté de droit et des sciences économiques de Paris, École libre des sciences politiques |
| Beskæftigelse | Højtstående embedsmand, politiker |
| Deltog i | collaboration en France |
| Arbejdssted | Paris |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (1956-1998), Ridder af Æreslegionen (1948-1998) |
| Fængslet i | Centre pénitentiaire de Bordeaux-Gradignan |
| Signatur | |
.png) | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Maurice Papon (3. september 1910 – 17. februar 2007) var under 2. verdenskrig generalsekretær under Vichy-regeringen og efter krigen politichef i Paris samt politiker og minister.
Liv og karriere
Papon var søn af en advokat, der var blevet forretningsmand, og han fik selv muligheden for at læse på universitetet. Efter dette gik han offentlig tjeneste, hvor han hurtigt steg i graderne.
Han blev generalsekretær under Vichy-regeringen i 1942, og i denne position samarbejdede han i det skjulte med SS om udlevering af jøder. Han var ansvarlig for, at SS kunne finde frem til omkring 1.500 jøder, der blev sendt i koncentrationslejre.
Da det i 1944 blev klart, at nazisterne ville tabe krigen, skiftede Papon side og begyndte i stedet at give oplysninger om nazisterne til modstandsbevægelsen. For denne indsats blev han efter krigen berømmet, og han fik efter krigens afslutning succes i politiet og senere som politiker. Det var Papon, der som chef for det parisiske politi i 1961 gav ordre til angreb på en stor og fredelig demonstration, der medførte mindst 40 dræbte algeriske demonstranter, kendt som Massakren i Paris.
Mod slutningen af 1960'erne skiftede han til politik, og her endte han som økonomiminister under Valéry Giscard d'Estaing i perioden 1978-81.
Efterhånden som historikerne fik undersøgt krigens forløb, kom Papons krigsforbrydelser omsider for en dag, og han blev for dette i 1998 idømt 10 års fængsel, som han begyndte at afsone 22. oktober 1999. 18. september 2002 blev han løsladt af lægelige årsager.