Hjerteinsufficiens
I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Hjerteinsufficiens, udforske dens forskellige facetter og dykke ned i dens betydning i dagens samfund. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Hjerteinsufficiens spillet en afgørende rolle i historie, kultur og menneskelig udvikling. Igennem disse sider vil vi nøje undersøge de forskellige aspekter, der gør Hjerteinsufficiens til et så relevant og fascinerende emne, idet vi behandler dets implikationer og mulige fremtider. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelsesrejse og viden om Hjerteinsufficiens, som helt sikkert vil efterlade dig med et nyt perspektiv og en større forståelse af dets betydning i vores liv.
| Hjerteinsufficiens Klassifikation | |
|---|---|
 Hovedsymptomerne ved hjerteinsufficiens. | |
| Information | |
| Navn | Hjerteinsufficiens |
| Medicinsk fagområde | kardiologi  |
| SKS | DI50 |
| ICD-10 | I50 |
| ICD-9 | 428.0 |
| DiseasesDB | 16209 |
| MedlinePlus | 000158 |
| Patientplus | heart-failure-diagnosis-and-investigation |
| MeSH | D006333 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hjerteinsufficiens eller hjertesvigt er et klinisk syndrom, hvor hjertets pumpeevne er nedsat og kroppens behov for blodgennemstrømning ikke bliver opfyldt. Hjerteinsufficiens resulterer i en række symptomer som åndenød, træthed og væskeophobning (ødemer) i fødderne eller lungerne. Årsagen til hjerteinsufficiens er oftest iskæmisk hjertesygdom, hvor en del af hjertemuskulaturen er gået til grunde.
Akut og kronisk hjertesvigt
Hjertesvigt kan inddeles i akut hjertesvigt og kronisk hjertesvigt. Akut hjertesvigt kan være forårsaget af en blodprop i hjertet, førende til at dele af hjertemuskulaturen svigter og ikke kan deltage i pumpefunktionen. Ved kronisk hjertesvigt er symptomerne typisk de samme, men kan variere alt efter om patienten er i behandling. Tilstande der kan medføre hjertesvigt er f.eks. aortastenose, hvor aortaklappen er forsnævret, og venstre ventrikel i hjertet møder større modstand under systolen, og slagvolumen derfor bliver mindre.
Symptomer der opstår ved hjertesvigt som lungeødem, kan forklares ved, at venstre side af hjertet ikke kan pumpe blodet ud i arterierne effektivt, og det dermed staser op i lungerne førende til øget blodtryk i lungernes blodkar. Ydermere ses der ved kronisk hjertesvigt, at patienter får øget blodvolumen for at kompensere for det nedsatte slagvolumen. Det resulterer i et højere venøst tryk og dermed et større transmuralt tryk, der øger risikoen for både lungeødem og hævede ben, da væsken udskilt fra blodkarrene overstiger lymfesystemets kapacitet.
Eksterne henvisninger
- Helbredsprofilen: Hjerteinsufficiens - viden og erfaringer Arkiveret 24. april 2016 hos Wayback Machine
- Lægehåndbogen: Hjertesvigt
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |