Lunderskov-Esbjerg-banen
I dagens verden er Lunderskov-Esbjerg-banen et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dets indflydelse på samfundet til dets relevans i populærkulturen har Lunderskov-Esbjerg-banen genereret et bredt spektrum af diskussioner og debatter. Med en historie, der går årtier tilbage, har Lunderskov-Esbjerg-banen udviklet sig og tilpasset sig forandringer i samfundet og bevaret sin indflydelse i flere aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af Lunderskov-Esbjerg-banen og dens rolle i den moderne verden, analysere dens indvirkning og relevans på forskellige områder.
| Lunderskov-Esbjerg | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lunderskov-Esbjerg-banen er jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg i Sydjylland. Den blev indviet den 3. oktober 1874 sammen med første del af den vestjyske længdebane til Varde.
Historie
Vedtagelsen af banen skete ved lov af 24. april 1868 sammen med den vestjyske længdebane, Vendsysselbanen og Silkeborgbanen. På samme dato blev en lov om opførelse af Esbjerg Havn vedtaget. I 1909 blev banebroen over Snæum Å ødelagt af 3m stormflod.[1]
Strækningen
- Lunderskov Station (Lk), udgangspunkt på Fredericia-Vamdrup
- tidligere Andst Station (Ant), nedlagt som station i 1969. Stationsbygningen bevaret på Stationsvej 16.
- Vejen Station (Vn), tidligere forbindelse til TKVJ
- Brørup Station (Bp)
- Holsted Station (Hq)
- Gørding Station (Gø)
- Bramming Station (Bm), forbindelse med Bramming-Tønder-banen og Diagonalbanen til Grindsted (tidligere videre til Brande-Silkeborg-Randers)
- Tjæreborg Station (Tb), betjenes i dag kun af Arrivas tog Esbjerg-Tønder
- Jerne Station (Jne), ibrugtaget i 2020, betjenes kun af Arrivas tog Esbjerg-Tønder
- Esbjerg Station (Es), udgangpunkt for den vestjyske længdebane til Varde-Skjern-Holstebro
Trafik
Fra januar 2003 betjenes strækningen Esbjerg-Bramming både af Arriva og DSB, mens strækningen Bramming-Lunderskov kun betjenes af DSB.
Elektrificering
I kølvandet på forsinkelsen af leverancen af de skandaleombruste IC4 tog blev det flere gange gennem slut 00'erne og start 10'erne foreslået at elektrificere hovedbanen af det danske jernbanenet for dermed at kunne købe gennemprøvet standardmateriel til at afhjælpe den stigende mangel på togmateriel.[2] Dette blev dog lige så mange gange afvist, eftersom en elektrificering af jernbanenettet ville kræve en samtidig immunisering af signalsystemet, som allerede var under udskiftning i hele landet til ERTMS 2.[3] I denne sammenhæng var strækningen Esbjerg-Lunderskov interessant, fordi strækningen allerede i 1997 var blevet næsten helt immuniseret som forberedelse til en kommende elektrificering, lige inden elektrificeringsprogrammet blev stoppet.[4] 7. februar 2012 blev partierne Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Venstre, DF, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti derfor enige om at elektrificere banen, så den stod klar til eltog ved udgangen af 2015.[5] Hovedtanken bag elektrificeringen var, at det ville give mulighed for hurtigt at indkøbe 15 nye eldrevne togsæt, som kunne erstatte et tilsvarende antal IC3 togsæt.[6] For yderligere at fremtidssikre banen blev det efterfølgende, 12. marts 2013, besluttet af samme forligskreds, at elektrificere banen med et kørestrømsanlæg dimensioneret til 200 km/t.[7] Elektrificeringen blev senere udskudt til 2016 på grund af stordriftsfordele, da entreprenørerne derved kunne gå direkte fra denne strækning til de andre strækninger der skulle elektrificeres efterfølgende.[8] Elektrificeringen blev indviet den 6. august 2017[9], men blev senere ramt af driftproblemer og totalstop for eltog, på grund af problemer med køreledningstypen Siemens Sicat SX. Efter en udskiftning af de fejlramte tovhjul blev banen atter åbnet for eldrift den 13. august 2018 .[9]
Henvisninger
- ^ Munch-Petersen, J. "Stormfloden den 3.-4. December 1909" side 68-70 Ingeniøren, 12 Februar 1910. Tilgået: 6 December 2014.
- ^ Af Nicolai Østergaard (19. jan. 2010). "IC4-forsinkelse tvinger DSB til at modernisere ME-lokomotiver | Ingeniøren". Ing.dk. Hentet 2013-08-10.
- ^ Af Nicolai Østergaard (25. juni 2009). "Socialdemokrater: Regeringen sylter elektrificering | Ingeniøren". Ing.dk. Hentet 2013-08-10.
- ^ "Modernisering af Banenettet i Vestdanmark" (PDF). januar 2010. Hentet 2013-08-10.
- ^ 7. februar 2012 (januar 2010). "Bred aftale om elektrificering af jernbanen m.v. - Transportministeriet". Trm.dk. Arkiveret fra originalen 1. februar 2014. Hentet 2013-08-10.
- ^ Af Nicolai Østergaard (27. juni 2013). "Her er kabalen, der giver DSB's pendlere 2.000 ekstra siddepladser | Ingeniøren". Ing.dk. Hentet 2013-08-10.
- ^ "Toget kommer til at suse med 200 km/t - dr.dk/P4/Esbjerg/Nyheder/Esbjerg". Dr.dk. 2013-03-13. Hentet 2013-08-10.
- ^ Østergaard, Christian. "Den første elektrificering af jernbanen bliver et år forsinket" Ingeniøren, 16 December 2014. Tilgået: 16 December 2014.
- ^ a b Elektrificering af jernbane fejres med festdag i to byer | jv.dk