Vendsysselbanen
I denne artikel skal vi analysere Vendsysselbanen og alle dens relevante aspekter i dybden. Vendsysselbanen er et emne af stor betydning i dag, da det har en betydelig indflydelse på samfundet, økonomien, kulturen og mange andre områder. Gennem årene har Vendsysselbanen skabt konstant debat og har vakt stigende interesse i forskellige sektorer. I denne forbindelse er det afgørende fuldt ud at forstå arten og omfanget af Vendsysselbanen, såvel som dets kort- og langsigtede implikationer. Derfor har denne artikel til formål at tilbyde et omfattende og detaljeret syn på Vendsysselbanen med det formål at berige viden og fremme en konstruktiv debat omkring dette emne af global relevans.
| Vendsysselbanen | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Type | Jernbane |
| System | Danske jernbaner |
| Lokalitet | Vendsyssel |
| Endestationer | Aalborg Frederikshavn |
| Antal stationer | 10 |
| Drift | |
| Åbnet | 15. august 1871 |
| Operatør(er) | Nordjyske Jernbaner |
| Karakter | Regional Lokalbane |
| Teknisk | |
| Strækningslængde | 80,7 km |
| Antal spor | 1 |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Strækningshastighed | 120 km/t |
Vendsysselbanen er en dansk jernbanestrækning gennem Vendsyssel mellem Aalborg og Frederikshavn over Hjørring. Banen blev indviet 15. august 1871 og gik oprindeligt fra Nørresundby Station til Frederikshavn Station. Senere kom der forbindelse til Aalborg Station via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.
Historie
24. april 1868 blev det ved lov bestemt, at der skulle anlægges en jernbane fra Nørresundby til Frederikshavn. To linjeføringer blev diskuteret: en gennem Hammer Bakker, Allerup Bakker og det kuperede terræn sydvest for Frederikshavn, og en gennem det flade terræn i det vestlige Vendsyssel over Hjørring. Den 84 km lange strækning over Hjørring blev vedtaget.
Budgettet for baneanlægget var på 4 mio. kr. ekskl. ekspropriation og rullende materiel. 4 mio. kr. var også hvad et engelsk entreprenørfirma krævede for arbejdet, men i stedet gik licitationen til et dansk konsortium, dannet af baron G.A. Gedalia, kammerråd E.C. Møller og overindendant C.F. Svendsen, der kom med et tilbud på 3,6 mio. kr. Ledende ingeniør var ingeniørkaptajn N.A. Brummer.
Banen blev indviet festligt 15. august 1871 med Kong Christian 9.'s deltagelse.
Siden oktober 2018 bruges ERTMS signalsystemet mellem Lindholm og Frederikshavn.[1][2]
Standsningssteder
- Aalborg station (Ab) – forbindelse med Randers-Aalborg Jernbane samt Aalborg Privatbaners tog til Hadsund, Hvalpsund, Fjerritslev og Frederikshavn (via Sæby).
- Aalborg Vestby station, oprettet 2003 som del af DSB's nye koncept Aalborg Nærbane.
- Nørresundby station (Ns), passagerstation indtil 1972 og nedlagt 27. maj 1979. Mellem Limfjordsbroen og stationen grenede Aalborg Privatbaners strækning til Frederikshavn fra, og efter stationen grenede strækningen til Fjerritslev fra.
- Lindholm station (Lih), åbnet 14. december 2002 på Nørresundby Stations spor, men med perroner 100 m længere mod nord – og endestation på Aalborg Nærbane.
- Hvorupgård station (Hvg), nedlagt.
- Sulsted station (Su), nedlagt i 1972, men stadig krydsningsstation.
- Tylstrup station (Ty), nedlagt.
- Brønderslev station (Bl).
- Em billetsalgssted (Em), nedlagt.
- Vrå station (Vr).
- Gunderup trinbræt (Gut), nedlagt.
- Hæstrup station (Æs), nedlagt.
- Hjørring station (Hj) – forbindelse med Hjørring Privatbaner, hvoraf kun Hirtshalsbanen er tilbage.
- Hjørring Øst Station (Hjø), åbnet 8. marts 2021.[3]
- Sønderskov station (Søk), nedlagt.
- Sindal station (Sa).
- Tolne station (To).
- Kvissel station (Kv).
- Elling trinbræt (Elt) 1929-55.
- Frederikshavn station (Fh) – forbindelse med Skagensbanen og Frederikshavn Havnebane.
Trafikken
Banen betjenes af Nordjyske Jernbaner siden 6. august 2017. Før da var var den betjent af DSB med nogle enkelte undtagelser, som gjorde, at Nordjyske Jernbaner efter en sammenslutning i juni 2008 fik lov til at køre på strækningen 1-2 gange i døgnet mellem Hjørring og Frederikshavn.
Strækninger hvor nedlagt banetracé er bevaret
Frederikshavn Station og Vendsysselbanens indføring i byen blev flyttet i 1979. Den oprindelige station lå 3-400 m vest for den nuværende, hvor Rådhus Alle og Parallelvej ligger nu. Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som altså er anlagt på det tidligere banetracé. Markedsvej og Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.[4]
Noter
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. juli 2019. Hentet 1. juli 2019.
- ^ Bemærk at ERTMS ikke nævnes ved navn. https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/togene-koerer-med-nyt-digitalt-signalsystem-i-nordjylland Arkiveret 1. juli 2019 hos Wayback Machine
- ^ Åbning af Hjørring Øst Station Arkiveret 18. april 2021 hos Wayback Machine, Nordjyllands Trafikselskab, 1. marts 2021.
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): Stationer Frederikshavn-Jerup.
Litteratur
- Christensen, Jens (1996). "Vendsysselbanen". Jernbanehistorisk årbog. Roskilde: Bane Bøger: 11-20. ISBN 87-88632-59-8.
- Jensen, Niels (1972). Danske Jernbaner 1847–1892. København: J.Fr. Clausens Forlag. ISBN 87-11-01765-1.
- Jensen, Niels (1976). Nordjyske jernbaner. København: J.Fr. Clausens Forlag. ISBN 87-11-03756-3.
- Mogensen, Ole Edvard (2021). Vendsysselbanen gennem 150 år. Særtryk af artikel i Vendsyssel Årbog 2021. Historisk Samfund for Vendsyssel.