Københavns Stift

I dagens verden er Københavns Stift et emne, der skaber stor interesse og debat. I årtier har Københavns Stift fanget opmærksomheden hos eksperter på forskellige områder såvel som den brede offentlighed. Dens indvirkning på samfundet, økonomien og kulturen gør det til et relevant emne, der er værd at analysere. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Københavns Stift og dens indflydelse på forskellige områder. Fra dets oprindelse til dets mulige fremtidige konsekvenser, vil vi dykke ned i en udtømmende analyse af Københavns Stift, der giver et omfattende overblik over emnet og dets relevans i dag.

Ikke at forveksle med det romerskkatolske bispedømme København.

Københavns Stift er et stift, der omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune. Desuden er Amager kommunerne Tårnby og Dragør medtaget i stiftet. Hovedkirken er Vor Frue Kirke eller Domkirken i København. Stiftet oprettedes i 1922 da Sjællands Stift blev delt i Roskilde Stift og Københavns Stift.

Stiftets biskop er fra 1. september 2009 Peter Skov-Jakobsen.

Stiftet består af 9 provstier, 107 pastorater og 119 kirker.

Københavns bisperække

Københavns bisperække kan siges at begynde i 1537, hvor Peder Palladius bliver Sjællands biskop. Sjællands biskop residerede i København, men Roskilde Domkirke var stiftets domkirke.

Denne ordning varede til 1922, hvor Roskilde og Københavns stifter blev oprettet. Bisperækken for Sjællands stift opregner bisperne i denne periode.

Stiftamtmænd

Ekstern henvisning