Kvistgård Station
I dagens verden er Kvistgård Station et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker i forskellige dele af verden. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen er Kvistgård Station blevet et emne af interesse for dem, der søger at forstå verden omkring dem bedre. Efterhånden som Kvistgård Station fortsætter med at udvikle sig og ændre sig, er det afgørende at udforske dets mange facetter og forstå, hvordan det påvirker vores daglige liv. I denne artikel vil vi behandle forskellige aspekter relateret til Kvistgård Station og analysere dens betydning i forskellige sammenhænge.
| Kvistgård Station | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Overblik | |||
| Land | Danmark | ||
| Stationstype | Trinbræt | ||
| Adresse |
Kvistgård Stationsvej 12 3490 Kvistgård | ||
| Kommune | Helsingør Kommune | ||
| Jernbane | Lille Nord | ||
| Nabostationer |
Langerød Station, Mørdrup Station  | ||
| Forkortelse | Kå | ||
| Afstand | 51,7 km fra København H | ||
| Åbningsdato | 1864 | ||
| Arkitekt | Carl Wolf | ||
| Transport | |||
| Operatører | Lokaltog | ||
| Togforbindelser | Lokalbane | ||
| Buslinjer | 340 353 | ||
Kvistgård Station er et dansk trinbræt i Kvistgård.
Historie
Qvistgaard (Kvistgaard) Station var sammen med Fredensborg Station de to oprindelige stationer på den del af "Den Nordsjællandske Jernbane" (hurtigt omdøbt til "Nordbanen" i daglig tale), som gik mellem Hillerød og Helsingør[1].
Placeringen af en station ved gården Qvistgaard skete ud fra en betragtning, at dels måtte den store Tikøb Kommune have en station, dels var det cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør, og der var gode vejforbindelser til både Hørsholm, Helsingør, Humlebæk, Fredensborg, Tikøb og Hornbæk[1].
Stationens første forstander var Andreas Green, der havde været ansat i Krigsministeriet, og hvis evner som jernbanemand næppe imponerede. Da stationen fik installeret telegrafapparat, var det overladt til Greens hustru at betjene det. Green blev hurtigt afløst af billettør Schaltz, der kom fra København[2].
Antal rejsende
Ifølge Østtællingen[3] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:
| År | Antal | År | Antal |
|---|---|---|---|
| 1984 | 155 | 1996 | 157 |
| 1987 | 222 | 1997 | 208 |
| 1990 | 207 | 1998 | 168 |
| 1991 | 265 | 2000 | 181 |
| 1992 | 177 | 2001 | 205 |
| 1993 | 177 | 2002 | 197 |
| 1995 | 220 | 2003 | 147 |
Noter
- ^ a b Nordbanen - Helsingør Leksikon
- ^ "Den Nordsjællandske jernbane – Træk af dens historie gennem 100 år." Af E.L Parbøl
- ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004
Litteratur
- Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1992; København 1992; s. 143 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
- Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1996; København 1996; s. 132 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
- Københavns Statistiske Årbog 2001; København 2001; s. 131 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
- Københavns Statistiske Årbog 2004; København 2004; s. 125 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
- Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 19
Eksterne henvisninger
Kvistgård
| Foregående station | Lokaltog | Efterfølgende station | ||
|---|---|---|---|---|
mod Hillerød
|
Lille Nord | mod Helsingør
|