Koralbog

I dagens verden er Koralbog et emne, der er blevet mere og mere relevant. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets betydning på det videnskabelige område eller dets indflydelse på populærkulturen, er Koralbog blevet et emne af almen interesse. Efterhånden som samtaler omkring Koralbog fortsætter, er det afgørende at forstå dens betydning og implikationer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Koralbog og analysere dens rolle i den moderne verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutiden, vil vi fordybe os i det fascinerende univers af Koralbog og opdage alt, hvad dette tema har at byde på.

En koralbog indeholder en samling af koraler med tilhørende harmoniseringer; det er en nodebog med salmemelodier til anvendelse i gudstjenesten.

For at understrege princippet om frit melodivalg behøver koralbøger ikke autorisation som salmebøgerne gør.

Oversigt

År Salmebøger og salmesamlinger År Melodisamlinger, gradualer, koralbøger, tillæg
1569 Den danske Psalmebog
Hans Thomissøns Salmebog, som er opbygget som en fuldgyldig melodisalmebog. (Glahn, s. 68) 		1573 Gradual, Niels Jesperssøns graduale[1] , som var beregnet til liturgisk brug, og salmestoffet bygger næsten udelukkende på Thomissøn
1699 Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog
Thomas Kingos Salmebog 		1699 Gradual - En ny Almindelig Kirkesalmebog
Kingos Graduale der indeholder alle tekstbogens salmer med melodier og melodihenvisninger
1740 Den Nye Psalme-Bog
Erik Pontoppidans Salmebog, også kaldet "Slotssalmebogen" da den især anvendtes ved det pietistiske hof og ikke vandt almen udbredelse 		1764 Fuldstændig Choralbog af F.C. Breitendich - den første 'egentlige' koralbog, der er udgivet med henblik på orgelledsagelse af salmesangen
1778 Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer
Høegh Guldbergs Salmebog – autoriseret 1783
"Købstadssalmebogen", der heller ikke vandt almen udbredelse 		1781
1783 		Kirkemelodierne, Niels Schiørrings koralbog til Guldbergs salmebog. – 1781 firstemmig; 1783 med generalbas, becifret bas
1798 Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt 1801 Choral-Melodier til den evangelisk-christelige Psalmebog fra 1798 af H.O.C. Zinck
    1839 Weyses koralbog med ny og omharmoniseret version af melodierne fra Zincks koralbog
1844 Psalmebog – autoriseret 1847 til brug for de dansktalende menigheder i Slesvig    
1845 Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog    
1855 Psalmebog til Kirke og Huus-Andagt
Roskilde Konvents Salmebog 		1853 A.P. Berggreens koralbog med inspiration fra Grundtvigs salmedigtning, som blev til "Roskilde Konvents salmebog"
    1857
  og
1868 		Tillæg til Weyses koralbog af Henrik Rung
Denne udgivelse var en kritik af Berggreens samling (Glahn, s. 42)
1873 Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt ("Første tillæg") 1873 1878 Melodier til det af Roeskilde Præsteconvent foreslaaede Tillæg fra 1873 af A.P. Berggreen samt Melodier til "Tillæget til 'Psalmebog for Kirke- og Hus-Andagt'" fra 1878 af Chr. Barnekow
1889 Evangelisk-luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig
Nordslesvisk Salmebog 		1895 Melodier til Evangelisk Luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig af Hans Schlaikier Prahl og C. Heinebuch.
Det var den første danske koralbog der var inspireret af 1800-tallets kirkemusikalske restaurationsbevægelse
1890 Nyt Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt ("Andet tillæg") 1891 1892 Melodier til Nyt Tillæg fra 1891 af N.K. Madsen-Stensgaard.   Desuden en af Chr. Barnekow fra 1892 samt en af C. Attrup og C. Cederfeld de Simonsen, også fra 1892
1899 Psalme-Bog for Kirke og Hjem 1901 Melodier til Psalme-Bog for Kirke og Hjem af Viggo Bielefeldt
    1918 Dansk Kirkesang af Thomas Laub, med tillæg 1930.
Laub viderefører 1800-tallets kirkemusikalske restaurationsbevægelse
(se Cæciliaforeningen og Kirkesangsreformen)
1925 Den sønderjydske Salmebog    
    1936 130 Melodier til Salmebog for Kirke og Hjem
Et supplement til Laubs værk fra 1918, af Jens Peter Larsen, Finn Viderø og Mogens Wöldike
1953 Den Danske Salmebog – 1988 kom en revideret udgave med et ændret noteapparat, men med de samme salmer. 1954, 1973 Den danske Koralbog af Jens Peter Larsen og Mogens Wöldike
2003 Den Danske Salmebog 2004 Tillæg som indeholder melodier til de nye salmer i Den Danske Salmebog fra 2003 samt
KORALBOG til Den Danske Salmebog 2003

Noter

Oversigten herover er sammenstillet ud fra listen i opslaget om salmebøger tillige med oplysninger fra Glahn "Salmemelodien ...", især side 68 (se nedenfor) og leksikonet Kirke og kristendom

  1. ^ I denne sammenhæng er graduale navnet på den bog som indeholdt tekster og melodier til alle de sungne led i den latinske messe. (Leksikon Kirke og kristendom, s 129 – Af latin gradus trin : den korte vekselsang mellem epistel og evangelium blev oprindelig sunget på altertrinnet

Se også

Litteratur

  • Glahn, Henrik. (2000). Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973. Frederiksberg:2000. Registrant over salmemelodier. Med en historisk indledning. DK5=01.67868. ISBN 87-7457-254-7
  • Laub, Thomas. (1978). Musik og kirke. Fotografisk optryk af 1. udgaven 1920. Forlag: Gad, 1978. DK5=78.9. ISBN 87-12-51576-0

Eksterne henvisninger

MusikSpire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.