Kongregationalisterne

I dagens verden er Kongregationalisterne blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Siden opdagelsen og frem til i dag har Kongregationalisterne været genstand for debat, undersøgelse og forskning på forskellige områder, hvilket har bidraget til at udvide vores viden om dette fænomen. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af ​​Kongregationalisterne, udforske dens oprindelse, dens indflydelse på samfundet og mulige fremtidige implikationer. Der er ingen tvivl om, at Kongregationalisterne har sat et uudsletteligt præg på historien og vil fortsætte med at være genstand for undersøgelse og refleksion i de kommende år.

Kongregationalisterne er en reformert kirkefamilie som opstod ud af den "nonkonformistiske" vækkelse i England i 1500-tallet og det tidlige 1600-tal. De tidlige kongregationalister i England blev kaldt "separatister" eller "Independents". Sidstnævnte betegnelse er stadig i brug.

Den kongregationalistiske kirke tager udgangspunkt i et skrift udgivet af Robert Browne i 1592. Et andet vigtigt skridt i kirkens teologiske udvikling var Cambridge Platform fra 1648.

En ledende tanke er at hver menighed i sig selv er nok til at danne den synlige del af kirken, en tanke som går tilbage til John Wyclif og lollarderne.

I kolonierne i New England i 1600-talet var kongregationalisterne den førende religiøse retning, og dominerede i både Massachusetts Bay og Plymouth Plantation, med ledere som John Cotton, John Owen og Jonathan Edwards. Mange af de tidlige universiteter i Amerika blev grundlagt af kongregationalister. Dette gælder såvel Harvard, Yale, Dartmouth, Amherst, Carleton, Grinnell, Middlebury, Oberlin, som Pomona.

Tidligt påvirkade kongregationalister og presbyterianere i de amerikanske kolonier hinandens lære, og i moderne tid har kongregationalisterne – som jo ikke har noget centralt, sammenholdende organ – taget mod indtryk fra diverse religiøse strømninger. Trods calvinisternes forsøg på at bevare kontrollen med kirkerne, udviklede en række kongregationalistmenigheder, især i New England, sig gradvist over mod arminianisme, unitarisme, deisme og transcendentalisme. I nutidens kongregationalistiske menigheder er der langt fra nogen enhedsteologi.

Majoriteten af kongregationalisterne i USA indgår i dag i United Church of Christ, som også har visse presbyterianske træk.

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.