Johannes Pitzner
I denne artikel vil vi tage et dybdegående kig på Johannes Pitzner og dets indflydelse på nutidens samfund. Siden dens fremkomst har Johannes Pitzner genereret uendelige meninger og debatter, der er blevet et tilbagevendende samtaleemne. I de senere år har Johannes Pitzner fået endnu større relevans og har påvirket så forskellige aspekter som politik, økonomi, kultur og teknologi. Igennem disse sider vil vi udforske de forskellige vinkler, hvorfra Johannes Pitzner kan angribes, og undersøge dets implikationer og udfordringer i nutidens verden. Uden tvivl er Johannes Pitzner fortsat en anledning til refleksion og analyse, og denne artikel søger at belyse dens betydning og betydning.
| Johannes Pitzner | |
|---|---|
 Johannes Pitzner i 1904 | |
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 26. april 1920 – 1. september 1933 | |
| Efterfulgt af | C. Westermann |
| Valgkreds | Østre Storkreds |
| Embedsperiode 22. april 1918 – 21. april 1920 | |
| Valgkreds | Hovedstaden |
| Personlige detaljer | |
| Født | Johannes Ludvig Ernst Marcus Pitzner 7. juni 1865 København, Danmark |
| Død | 1. september 1933 (68 år) Fissau, Slesvig-Holsten |
| Gravsted | Herlev Kirkegård |
| Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Johannes Ernst Ludvig Markus Pitzner (7. juni 1865 i København – 1. september 1933 i Fissau) var en dansk bagermester og politiker, der repræsenterede Det Konservative Folkeparti i Folketinget fra 1918 til sin død.
Han var søn af bagermster J.H.L. Pitzner og hustru f. Rasmussen. Pitzner blev udlært bagersvend i 1882. Han blev selvstændig i 1890 og blev senere en nøglefigur i Københavns Bagerlaug, hvor han avancerede til bestyrelsesmedlem 1898, viceoldermand 1899, oldermand 1903 og æresoldermand fra 1918.
Fra 1905 var han direktør for De forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik på Nørrebro, der lå i konkurrence med Arbejdernes Fællesbageri nogle gader væk og var bestyret af bagermester C.C. Andersen, der også sad på tinge. I 1915 blev han formand for Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk, hvilket han var til sin død. Han blev valgt til Folketinget i 1918 og var bl.a. medlem af Finansudvalget samt gruppeformand (1920-1922). Pitzner var medlem af Folketinget til sin død. Han var desuden medlem af sognerådet i Gladsaxe-Herlev 1904-09 og af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse fra 1913, formand for kontrolrådet i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring fra 1918, formand for Håndværkerbankens bankråd, medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget for Teknologisk Institut og næstformand i bestyrelsen for A/S Københavns Brødfabrikker.
Pitzners hjem var fra 1897 ejendommen Marielyst i Herlev. Han ejede desuden en gård i Fissau i Slesvig-Holsten.
Han var Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.
Han blev gift 18. juli 1890 med Helene f. Bendtsen.
