Oda Christensen

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Oda Christensen på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Oda Christensen fanget opmærksomheden og interessen fra forskellige sektorer, hvilket har udløst debatter og kontroverser omkring dets relevans og betydning. Fænomenet Oda Christensen har gennemsyret nøgleaspekter af vores daglige liv og har transformeret den måde, vi relaterer, forbruger information og forstår verden omkring os. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige aspekter, der kredser om Oda Christensen, for at forstå dens indflydelse på kultur, politik, teknologi og menneskelige relationer. Gennem en kritisk tilgang vil vi forsøge at tyde de kompleksiteter og nuancer, der kendetegner Oda Christensen, for at belyse dets indflydelse på samtidens samfund.

Oda Christensen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
30. oktober 1945 – 28. oktober 1947
ValgkredsØstre Storkreds
Personlige detaljer
Født17. august 1901
Politisk partiDet Konservative Folkeparti
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Oda Marie Christensen (født 17. august 1901 i Hvalsø, ukendt dødsdato) var en dansk politiker. Hun var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti fra 1945 til 1947 og medlem af Københavns Borgerrepræsentation i en årrække fra 1943.[1] Oda Christensen blev rådmand for magistratens 3. afdeling i 1966.[2]

Oda Christensen var datter af stationsmester J.P. Petersen.[1] Hun tog præliminæreksamen i 1918[3] eller 1919[1] og arbejdede i Forsikrings-Aktieselskabet Absalon fra 1920 til 1924. Hun var gift med arkitekt Carl Albert Christensen (født 1898).[3]

Christensen blev medlem af repræsentantskabet for Det Konservative Folkeparti i 1939[1] og havde en lang række tillidsposter.[3] Hun blev indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation i 1943[1] og blev rådmand i magistratens 3. afdeling i Københavns Kommune i 1966.[2][4]

Ved folketingsvalget 1945 var hun opstillet i Ravnsborgkredsen i Østre Storkreds. Hun fik 3.670 stemmer (heraf 2.754 personlige) og blev valgt til Folketinget som nummer 3 ud af 3 valgte konservative folketingsmedlemmer i storkredsen.[5] Ved valget i 1947 fik hun 6.361 stemmer (heraf 5.526 personlige). På trods af det øgede stemmetal mistede hun sin plads i Folketinget, idet der kun blev valgt 2 konservative folketingsmedlemmer i Østre Storkreds ved det valg.[6] Hun blev landstingsvalgt første stedfortræder for Lisbet Hindsgaul i Landstinget efter landstingsvalget 1947.[7]

Ved folketingsvalget 1950 gik hendes stemmetal tilbage til 3.430 (heraf 2.139 personlige), og hun opnåede ikke valg.[8] Ved valget i april 1953 fik hun 3.587 stemmer (heraf 2.226 personlige)[9] og i september 1953 2.679 stemmer (heraf 1.215 personlige).[10] Ved folketingsvalget 1957 fik hun 2.372 stemmer (heraf 1.024 personlige),[11], ved valget i 1960 2.070 stemmer (heraf 1.007 personlige),[12] ved valget i 1964 2.082 stemmer (heraf 824 personlige),[13] Oda Christensen blev ikke valgt ved nogen af disse valg. Hun stillede ikke op ved folketingsvalget 1966 hvor i stedet skoleinspektør Gudrun Haages opstillede for de konservative i Ravnsborgkredsen.[14]

Referencer

  1. ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 36
  2. ^ a b Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, 1967, 1967, s. 427-428
  3. ^ a b c "Christensen Oda", Kraks Blå Bog 1957 – via rosekamp.dk
  4. ^ Beretning 1965-1969, Thorvaldsens Museum, 31. maj 2017
  5. ^ Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene i Oktober og November 1945, Statistiske Meddelelser 4. række, 126. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1946, side 150
  6. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 28. Oktober 1947, Statistiske Meddelelser 4. Række, 132. Bind, 2. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1948, side 151
  7. ^ Danmarks Statistik: Landstingsvalget April 1947, Statistiske Meddelelser 4. Række, 129. Bind, 4. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1947, side 28
  8. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 5. september 1950, Statistiske Meddelelser 4. række, 142. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1951, side 155
  9. ^ Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953, Statistiske Meddelelser 4. række, 154. bind, 1. hæfte, Det statistiske Departement, København 1953
  10. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. september 1953, Statistiske Meddelelser 4. række, 155. bind, 1. hæfte, Det statistiske Departement, København 1954, side 149
  11. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 14. maj 1957, Statistiske Meddelelser 4. række, 169. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1957, side 148
  12. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 15. november 1960, Statistiske Meddelelser 1961, Det statistiske Departement, København 1961, side 168
  13. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. september 1964, Statistiske Meddelelser 1965, Det statistiske Departement, København 1965, side 188
  14. ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. november 1966, Statistiske Meddelelser 1967:5, København 1967, side 224