I dagens verden er Johann Hieronymus Kapsberger et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med sine mange facetter og implikationer er Johann Hieronymus Kapsberger blevet et centralt diskussionspunkt på forskellige områder, fra politik til videnskab, kultur og samfund generelt. Gennem historien har Johann Hieronymus Kapsberger spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling, markeret vigtige milepæle og genereret væsentlige ændringer i den måde, vi ser og forstår verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Johann Hieronymus Kapsberger og analysere dens indvirkning på vores nuværende virkelighed.
Johann Hieronymus Kapsberger | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Pseudonym | Il Tedesco della Tiorba ![]() |
Født | 1580 ![]() Venedig, Italien ![]() |
Død | 17. januar 1651 ![]() Rom, Italien ![]() |
Statsborger | Republikken Venedig ![]() |
Sprog | Italiensk ![]() |
Genre | Klassisk musik ![]() |
Beskæftigelse | Lutenist, komponist ![]() |
Instrumenter | |
Lut, chitarrone ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Johann(es) Hieronymus (von) Kapsberger (også Giovanni Girolamo eller Giovanni Geronimo Kapsberger; født ca. 1580 i Venedig begravet 17. januar 1651 i Rom) var en italiensk lutvirtuos og komponist af tysk afstamning.
Kapsberger var søn af en tysk adelsmand og officer. Som blot 24-årig publicerede han Libro primo d'intavolatura di chitarrone (1604) som indeholder noget af det teknisk mest krævende som er skrevet for instrumentet,[1] hvorfor han må have haft en forbløffende færdighed på instrumentet. I 1604–1605 rejste han til Rom for at gå i tjeneste hos paven, og under kunstnernavnet Giovanni Geronimo Tedesco della Tiorba skabte han sig hurtigt et ry som en brilliant virtuos.
Ca. 1609 blev han gift med Gerolima di Rossi med hvem han fik mindst tre børn. Fra omtrent dette tidspunkt udgav han i løbet af ti år mere end et dusin samlinger musik.
I 1624 fik Kapsberger arbejde hos kardinal Francesco Barberini og arbejdede der sammen med vigtige komponister som Girolamo Frescobaldi og Stefano Landi, og digtere som Giulio Rospigliosi, senere Pave Clemens 9. Kapsberger arbejdede hos Barberini til 1646.
Kapsberger skrev musik for forskellige besætninger, blandt andet soloværker for lut, arier og kirkelige vokalværker som messer og oratorier. Hans toccataer kan have påvirket Girolamo Frescobaldis toccataer for tangentinstrumenter. Blandt sine samtidige blev Kapsberger højt anset som komponist. Athanasius Kircher regnede ham som «Claudio Monteverdis efterfølger ved at publicere flere bøger i stile recitativo som viser en højt udviklet dygtighed og smag, med musik som fortjener at kopieres af andre musikere.»[1]
Både en del af Kapsbergers samtidige (som Stefano Landi) og nulevende kommentatorer mener at han var en bedre udøver end komponist. Den norske lutspiller Rolf Lislevand skriver at han «var en like dårlig komponist som han var en god utøver».[2]
Uanset kvaliteten af kompositionerne var Kapsberger sammen med Alessandro Piccinini en af de fremmeste teorbemusikkomponister i den tidlige barok og bidrog i betydelig grad til at fremme europæiske strengeinstrumenter i sin tid.