I denne artikel vil vi gå i dybden med emnet Messe (musik), som har været genstand for interesse og debat i forskellige samfundssfærer. Messe (musik) har vakt interesse hos eksperter, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed og genereret en bred vifte af meninger og perspektiver på dets betydning, implikationer og relevans i dag. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge de grundlæggende aspekter af Messe (musik), dens indvirkning i forskellige sammenhænge og de mulige implikationer, det har for fremtiden. Ligeledes vil vi behandle forskellige tilgange og teorier, der er udviklet omkring Messe (musik), med det formål at tilbyde en omfattende og multidimensionel vision af dette emne.
En messe (missa) er i musikalsk forstand en komposition tiltænkt teksterne i messen under den katolske gudstjeneste. Ved siden af den almindelige søndagsmesses tekster (ordinarium) bliver der ofte sat musik til kirkeårets skiftende tekster (proprium).
Da den lutherske liturgi har beholdt ordinarium, findes der også messekompositioner af Johann Sebastian Bach og mange andre ikke katolske komponister. Messer kan være a cappella, dvs. for den menneskelige stemme alene, eller de kan akkompagneres af et varierende antal instrumenter op til et fuldt orkester.
Betegnelse messe kommer af slutordene: "Ite, missa est" (omtrentlig "Gå i fred"). De enkelte faste dele af ordinarium-messen er navngivet efter de første ord i teksten. Der kan tilkomme flere dele som tilhører proprium alt efter anledningen. Her er rækkefølgen og hvor det hører til i liturgien (i den katolske messe):
Proprium | Ordinarium |
---|---|
Introitus (kor) | |
Kyrie / Christe eleison | |
Gloria | |
Graduale med Halleluja og vers (kor og solist) eller med Tractus (fra 800-tallet an Sequens) |
|
(Credo) | |
Offertorium med vers for kor og solist |
|
Sanctus med Hosianna og Benedictus | |
Agnus Dei | |
Communio (kor) | |
Ite missa est eller Benedicamus |