I dag er Haveribs et emne, der vækker interesse hos folk i alle aldre og baggrunde. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer på dagligdagen har Haveribs skabt diskussioner og debatter rundt om i verden. Dens relevans er ubestridelig, og dens indflydelse strækker sig til forskellige vidensområder. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Haveribs og analysere dets betydning og indflydelse på livet i dag. Gennem detaljeret analyse vil vi søge at kaste lys over dette komplekse og multidimensionelle emne, hvilket giver læseren et bredt og komplet overblik over Haveribs og dets indflydelse på vores samfund.
Haveribs | |
---|---|
Haveribs i blomstring. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Saxifragales (Stenbræk-ordenen) |
Familie | Grossulariaceae (Ribs-familien) |
Slægt | Ribes (Ribs-slægten) |
Art | R. rubrum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Ribes rubrum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Haveribs (Ribes rubrum), også skrevet Have-Ribs, er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket for sine bær, kaldet ribs. Busken er desuden temmelig almindelig som forvildet i skov og hegn. Veddet lugter syrligt af ribs, så snart saften stiger i foråret. Frugterne indeholder stoffer, der modvirker åreforkalkning[kilde mangler].
Haveribs er en løvfældende busk med en opret til overhængende vækstform. Barken er først gråbrun med striber på langs. Senere bliver den mørkebrun og skaller af i lange strimler. Knopperne er spredte, spidse og mørkebrune med fine hår. Bladene er 3-5 lappede med savtakket rand og hjerteformet afslutning ind mod stilken (sammenlign med vild ribs). Oversiden er mørkegrøn og undersiden er lysere grøn.
Blomsterne sidder i lange klaser, der igen sidder i bundter ved bladhjørnerne på ældre grene (fra 3-4 år). Hver blomst er lille og gulgrøn. Kronbladene er trådagtige, mens bægerbladene er farvede og ligner kronblade. Bærrene er røde (enkelte sorter dog gule eller hvide!). Frøene spirer villigt i Danmark.
Rodnettet ligger højt i jorden med mange, fine rødder. Grene, som rører på jorden, slår rod på én sæson.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (20 x 20 cm/år).
Ribs gror temmelig almindeligt vildt i Danmark. Her findes den på våd og mineralrig bund (krat og ellesumpe) i let skygge. Ribs formodes at stamme fra Norden, hvor den har været dyrket siden middelalderen. De tidligste fund dateres helt tilbage til jernalderen.
Det er for frugternes skyld, at man dyrker denne busk. De hedder ribs. Sorterne giver bedst udbytte ved fremmedbestøvning.
Søsterprojekter med yderligere information: |