Fidjetun Station
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Fidjetun Station og dens mange aspekter, fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutidens samfund. Gennem historien har Fidjetun Station spillet en afgørende rolle på forskellige områder, idet den har haft indflydelse på kultur, politik, videnskab og menneskers dagligdag. Vi vil dykke ned i dens oprindelse, analysere dens udvikling over tid og undersøge dens relevans i den moderne verden. Derudover vil vi udforske forskellige perspektiver og meninger om Fidjetun Station, såvel som dets etiske og moralske implikationer i dag. Gør dig klar til at fordybe dig i en spændende rejse gennem Fidjetun Station og opdag alle dens nuancer og betydninger!
| Fidjetun Station | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge  | ||
| Kommune |
Birkenes | ||
| Jernbane |
Sørlandsbanen | ||
| Nabostationer |
Oggevatn Station, Herefoss Station | ||
| Afstand | 313,7 km fra Oslo S | ||
| Meter over havet |
172,0 m | ||
| Åbningsdato | 22. juni 1938 | ||
| Arkitekt |
Gudmund Hoel | ||
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||
Fidjetun Station (Fidjetun stasjon) er en tidligere jernbanestation på Sørlandsbanen, der ligger i et skovområde ved elven Rettåna i Birkenes kommune i Norge.
Stationen åbnede 22. juni 1938, da banen mellem Nelaug og Grovane blev taget i brug. Stationen blev nedgraderet til trinbræt 1. juni 1970 og gjort fjernstyret 13. oktober 1978. Den almindelige betjening med persontog ophørte 28. maj 1989, hvorefter den tidligere station har haft status som fjernstyret krydsningsspor. Indtil 4. februar 1991 blev den dog betjent af et nattog hver mandag morgen for militært personel.
Stationsbygningen blev tegnet af Gudmund Hoel ved NSB Arkitektkontor. Den var af samme type som ved Tyri men blev revet ned i 1987. Den tidligere banevogterbolig, der blev tegnet af Gudmund Hoel og Bjarne Friis Baastad, står imidlertid stadig.
Litteratur
- Thor Bjerke, Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb / Norsk Jernbanemuseum. s. 242-243. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1984). NSBs bygningsregistrering: Kristiansand distrikt. NSB Arkitektkontoret. s. 217-224.
