Julij Martov
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Julij Martov på det moderne samfund, og hvordan det har formet vores liv på måder, vi aldrig kunne have forestillet os før. Siden dens ankomst har Julij Martov været genstand for debat og kontrovers, hvilket har skabt både spænding og bekymring i lige så høj grad. Gennem årene har Julij Martov vist sig at være en stærk kraft, der har transformeret den måde, vi interagerer, kommunikerer og forholder os til verden omkring os. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge, hvordan Julij Martov har påvirket forskellige aspekter af vores dagligdag, lige fra måden vi forbruger information til måden vi forholder os til andre på. Forbered dig på at tage på en fascinerende rejse for at opdage virkningen af Julij Martov, og hvordan den vil fortsætte med at forme vores fremtid.
| Julij Martov | |
|---|---|
1917 | |
| Personlig information | |
| Født | Юлий Осипович Цедербаум  24. november 1873 Konstantinopel, Tyrkiet |
| Død | 4. april 1923 (49 år) Schömberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Gravsted | Urnenfriedhof Gerichtstraße |
| Politisk parti | Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti |
| Far | Josef Aleksandrovitj Tsederbaum |
| Søskende | Jevgenija Iosifovna Jakhnina, Lydia Dan |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Sankt Petersborgs Statsuniversitet |
| Medlem af | Alrussiske centralkomente |
| Beskæftigelse | Publicist, politiker |
| Deltog i | 2. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 5. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Julij Osipovitj Martov (russisk: Юлий Осипович Мартов, født Tsederbaum, russisk: Цедербаум; født 24. november 1873 i Konstantinopel, død 4. april 1923), russisk marxist og venstre-socialdemokratisk politiker.
Martov var leder af mensjevik-fraktionen af Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti fra starten af 1900-tallet og deltog som sådan i kampen for social retfærdighed, demokrati og imod tsarismen.
I eksil i Vesteuropa formede han et personligt venskab og politisk samarbejde med den mere radikalt sindede Vladimir Iljitj Uljanov, bedre kendt som "Lenin". De samarbejdede ikke mindst i en årrække omkring redigeringen af den socialdemokratiske partiavis "Iskra" (Gnisten). Politisk var forholdet dog problematisk og modsætningene kulminerede under partikongressen i London i 1903 hvor partiet splittedes i væsentligst to store fraktioner kendt som bolsjevikkerne (dansk: flertallet) og mensjevikkerne (dansk: mindretallet), idet Lenins forslag til en ny stram og elitær organisationsstruktur opnåede et snævert flertal.
Martov var en stærk modstander af Lenins elitære og autokratiske partimodel og argumenterede at denne ville føre til despoti og udemokratiske tilstande, et synspunkt som støttedes af Rosa Luxemburg og i en lang periode også af Lenins senere kampfælle Trotskij.
Ved udbruddet af første verdenskrig var begge russiske socialdemokratiske fraktioner modstandere af Det russiske kejserriges deltagelse i krigen og i stedet appellerede til strejker og arbejderklassens modstand mod imperialistisk krig. Men også hos mensjevikkerne opstod der en højrefraktion som i lighed med mange vesteuropæiske socialdemokrater var mere krigsvillige, blot havde denne færre tilhængere. Martovs "venstre-mensjeviker" holdt til det yderste fast ved krigsmodstanden og appellen til socialistisk revolution i lyset af krigsforberedelserne.
Eksterne henvisninger
Litteratur
- Getzler, Israel: Martov: - A Political Biography of a Russian Social Democrat, Cambridge University Press 2003 (first edition Melbourne University Press 1967/68), 268 pages.